Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Kom til Iliaden og odysseen foredrag hos FOF København

Iliaden og Odysséen – verdens bedste fortællinger

Iliaden og Odysséen – verdens bedste fortællinger

Værkerne »Iliaden« og »Odysséen« blev skrevet i det 8. århundrede før vor tidsregning, og de hører til superligaen i den vestlige kulturs grundfortællinger.

Iliaden handler om krig, og den beskriver mænds brutale kamp mod mænd for ære, rigdom, magt og prestige. Den er selve forfaderen til den individualisme og præstationskultur, der har formet historien, og som også præger vores egen tid.

Kom til Iliaden og odysseen foredrag hos FOF København Træhesten, der indeholder Odysseus og hans mænd, føres ind i Troja. Solen går ned, trojanerne falder i søvn, massakren begynder, resten er historie. Kunstner: Giovanni Domenico Tiepolo, Den trojanske hests procession i Troja, 1760. National Gallery, London.

Odysséen handler til gengæld om kærlighed. På sin rejse fra Troja til fødeøen Ithaka (nogle har ment var Lyø!) skal Odysseus forholde sig til den ene uimodståelige kvindeskikkelse efter den anden, indtil han til sidst finder fred i armene på hustruen Penelopeia, der er indbegrebet af den forbilledlige kvinde.

Tilsammen udgør Iliaden og Odysséen et fascinerende spejl på historien og livets udfordringer og kan derfor være til stor berigelse og inspiration for det moderne menneske.

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag