Skip to content
Babyrytmik, FOF København

Babymotorik/rytmik 7-11 mdr.

Kom og vær med på et hyggeligt hold, hvor din baby bliver udfordret i forskellige øvelser med fokus på at styrke barnets motorik.

Til babymotorik får du mulighed for at lære, hvordan du hjælper din baby til at få de bedste forudsætninger for den motoriske udvikling, så dit barn får sine sanser stimuleret. Undervisningen vil være en kombination af både nye ting og ting, som vi gentager fra gang til gang På den måde vil din baby opleve genkendelighed og tryghed.

Vi skal b.la.:

  • Lave små sanglege
  • Sansestimulering
  • Øvelser som styrker barnets motorik

Undervisningen er desuden tilrettelagt sådan, at der er mulighed for at give din baby mad og pusle undervejs eller trække sig, hvis din baby har brug for hvile. Efter kurset vil du selv kunne forsætte med mange af øvelserne derhjemme og understøtte din babys udvikling.

Medbring

Husk håndklæde til baby og gerne en yogamåtte eller andet underlag.

Værd at vide

Kurset foregår på børnenes præmisser i en hyggelig atmosfære. Prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 09.04.2024 09:30-10:15 Søborg, Maglegårds Allé Liv Astrid Bengtsson
2 Tirsdag 23.04.2024 09:30-10:15 Søborg, Maglegårds Allé Liv Astrid Bengtsson
3 Tirsdag 30.04.2024 09:30-10:15 Søborg, Maglegårds Allé Liv Astrid Bengtsson
Se alle Se færre
Underviser

Liv Astrid Bengtsson

Uddannelse: Jeg er uddannet yogalærer for børn, unge og familier med overbygning i yoga for børn med særlige behov. Jeg er desuden uddannet pædagog med mere end 10 års erfaring med pædagogisk arbejde med børn i alle aldre og med alle behov.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har altid inddraget børneyogaen i mit arbejde som pædagog med både de helt små børn, de store teens og i mit arbejde med børn med særlige behov. Jeg har også undervist personalegrupper i institutioner og skoler i, hvordan man kan inddrage børneyogaen i sin pædagogiske praksis. Jeg er optaget af, hvordan vi gennem yoga kan styrke børns kropsforståelse, motorik, sanseintegration, selvomsorg og social empati. Gennem øvelser for både kroppen og sindet får børn og unge forståelse for deres egne og andres følelser, en øget styrke både fysisk og psykisk samt et udviklet sprog for behov og følelser. Desuden er børne-, teen- og familieyoga bare virkelig sjovt, en god fælles oplevelse og en kilde til store grin og glæde. Det er både skønt for børns og unges fællesskaber og det giver dejlige fælles oplevelser i familien.

Undervisningserfaring: Jeg har gennem 10 år undervist børn og unge i yoga i daginstitutioner og skoler samt afholdt workshops i børneyoga for pædagoger og lærer. Jeg har desuden haft egne hold i foreningsregi og via min egen virksomhed. Disse hold har primært været Teen Yoga og Familieyoga for forskellige aldersgrupper mellem 1-12 år.

Andet: Se evt. mere om mig på spireyoga.dk