Skip to content
Lær mere om fotobogens kunstneriske genre.

Kunstfotografering – bliv klogere på fotobøger

At samle fotografier i bøger har siden fotografiets oprindelse været noget, vi har gjort. Alligevel er fotobogen for mange et snævert nicheområde, selvom der lige nu er et stort og voksende marked for fotobøger af alle typer. Men hvad er en fotobog egentlig?

Vi vil på denne workshop beskæftige os med fotobogen som medie. Du kommer til at høre om fotobogens historie, og vi vil sammen læse, diskutere og fortolke forskellige fotobøger, sideløbende med at du får mulighed for at lave din egen.

Med udgangspunkt i kunstfotografiet vil du lære om koncept, kuratering (billedudvælgelse), narrativ, sekvensopbygning og lidt om layout og design.

Bliv klogere på fotobøger og kunstfotografering.

Værd at vide

Kurset løber over fire lørdage med en måneds mellemrum, så der er mulighed for at arbejde fra gang til gang.

Du kan komme med både store og små ambitioner, for mulighederne er uendelige: Fra små "zines" med få billeder til større projekter med meget billedmateriale. Vigtigste motivation er nysgerrighed på og lyst til sammen med os andre at fordybe dig i fotobogens verden.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 24.02.2024 10:00-15:00 Vesterbro Kulturhus Lisbeth Johansen
2 Lørdag 23.03.2024 10:00-15:00 Vesterbro Kulturhus Lisbeth Johansen
3 Lørdag 27.04.2024 10:00-15:00 Vesterbro Kulturhus Lisbeth Johansen
Se alle Se færre
Underviser

Lisbeth Johansen

Uddannelse: Jeg er uddannet fotograf fra Fatamorgana; Danmarks fotografiske Billedkunstskole samt cand. mag. i visuel kultur uddannet fra Københavns universitet, med specialisering i fotografi og fotobøger.

Andre faglige kvalifikationer: Som freelancefotograf løser jeg opgaver for magasiner, kulturinstitutioner o.lign., her er mine forcer i særlig grad portræt og reportage. Jeg er i mit kunstneriske virke interesseret i identitet, den personlige fortælling, og det der binder os sammen, og gør os til dem vi er. Jeg har rødder i dokumentarfotografiet, men arbejder nu mest med fotografiet i mere eksperimenterende form. Jeg er i den forbindelse interesseret i fotografiets materialitet, herunder hvordan fotografiet som medie i forskellige kombinationsformer og også i kombination med tekst, kan bruges til at transformere og formidle følelser.

Andet: Udvalgte udstillinger: Portræt Nu 2011, Copenhagen Photofestival 2012, Kunstnernes efterårsudstilling 2015, HD Photosalon 2016, Landskrona Photofestival, Family Matters NW Gallery 2018, Ung Dansk Fotografi 2018, Fotografisk center. Derudover har jeg modtaget af Brygger J.C. Jacobsens portrætpris i 2011, og jeg har udgivet bogen »The picture of the yellow sun«.