Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Foto hos FOF København

Lightroom – den professionelle foto-værkstøjskasse – weekendkursus

Den professionelle foto-værktøjskasse

På dette begynderkursus i Adobe Lightroom Classic skal vi dykke ned i et af verdens mest populære værktøjer til at organisere og forbedre fotos. Lightroom er ikke så omfattende som Photoshop, men er til gengæld særligt designet til at redigere og dele fotos fra dit digitalkamera eller mobiltelefon. Og så har det alle de nødvendige funktioner til at organisere dine billeder i albums, så du lynhurtigt blandt titusindvis af fotos kan finde netop det, du leder efter.

I Lightroom Classic kan du arbejde med billeder i RAW-format, som kan sammenlignes med det gammeldags filmnegativ. Og ligesom i gamle dage i mørkekammeret kan du ændre utallige aspekter af dine fotos – justere lys og skygge, påvirke farvetoner og farvetemperatur, justere skarphed, kontrast og meget andet i de områder, du har lyst til.

Vi starter blødt, så du lærer hvordan du navigerer i Lightroom og strukturerer dine fotos, og derefter går vi i gang med redigering og retouchering af fotografier. 

Undervisningen vil veksle mellem teori og praktiske øvelser, og du får udleveret fotomateriale til de forskellige øvelser.

Værd at vide

Du skal medbringe egen computer med Adobe Lightroom Classic installeret (ikke cloud-versionen). Programmet kan hentes på adobe.com/dk. Det er gratis i 7 dage, men derefter skal man betale for min. et år, hvis man vil fortsætte, og man kan vælge at betale enten månedlig abonnementspris eller at betale på årsbasis.

Information

  • Dato 14.09.2024-15.09.2024
  • Adresse Vesterbro Kulturhus
    Lyrskovgade 4, opg. tv.
    1758 København V
  • Lokale Lok. 2.3, 2.sal
  • Bemærkninger Du skal medbringe egen computer med Adobe Lightroom Classic installeret (ikke cloud-versionen). Programmet kan hentes på adobe.com/dk. Det er gratis i 7 dage, men derefter skal man betale for min. et år, hvis man vil fortsætte, og man kan vælge at betale enten månedlig abonnementspris eller at betale på årsbasis.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 14.09.2024 10:00-16:15 Vesterbro Kulturhus Thomas René Bergh Hansen
2 Søndag 15.09.2024 10:00-16:15 Vesterbro Kulturhus Thomas René Bergh Hansen
Underviser

Thomas René Bergh Hansen

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.it. fra IT-Universitetet i København, 2005.

Andre faglige kvalifikationer: Erhvervsmæssigt har jeg bl.a. beskæftiget mig med webdesign og grafisk design. Jeg har lavet grafik og fotoredigering til både web og til tryk. Jeg arbejder primært i Photoshop, InDesign og Illustrator.

Undervisningserfaring: I årenes løb har jeg undervist børn og voksne i alle mulige former for IT-relaterede områder – alt fra generelt computerkendskab og brugen af kontorpakker til IT-sikkerhed, Photoshop og webdesign. Jeg har undervist små hold, og jeg har undervist større hold, hvor der har været over 20 mennesker. Derudover har jeg undervist personer, som havde meget lidt kendskab til computere, og jeg har undervist personer, der har haft høj specialiseret viden. Alle er dog gået klogere ud af undervisningslokalet, end da de kom ind. Jeg glæder mig til at gøre det samme med dig!

Læs mere på undervisning.pushingpixels.dk