Skip to content
IT-kurser og økonomi hos FOF København

WordPress – introduktion – weekendkursus

Lær at lave din egen hjemmeside 

Her lærer du at anvende det gratis og fleksible CMS (Content Management System) WordPress til privat brug eller virksomhed. Vi skal bl.a. se på oprettelse af sider og blogindlæg, valg af design (tema), tilpasse og indsætte billeder, oprette tekster og optimere til søgemaskiner (SEO). Vi gennemgår installation og opsætning af widgets og plugins (ekstra komponenter/funktionalitet), og kommer også ind på bl.a. backup og ekstra sikkerhed. 

Kurset er en introduktion til WordPress, men der forudsættes grundlæggende, almindeligt kendskab til computer. 

Se under hvert enkelt hold, om du selv skal medbringe bærbar computer.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 25.05.2024 10:00-16:15 FOF Hellerup St. Martin Juhl Andersen
2 Søndag 26.05.2024 10:00-16:15 FOF Hellerup St. Martin Juhl Andersen
Underviser

Martin Juhl Andersen

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.soc. inden for fagene virksomhedsstudier og kommunikation. Jeg har bl.a. studeret 1½ år i Australien og afsluttet med en specialeafhandling der omhandler webdesign, research og analyse, samt markedsføring online. Derudover er præsentation og formidling en stor integreret del af min uddannelse.

Andre faglige kvalifikationer:
Min uddannelsesbaggrund og erfaring i praksis har givet mig en ballast inden for (primært online):
- formidling
- virksomhedsforståelse
- researcharbejde
- analyse
- markedsføring af produkter eller services

Alt dette med det formål at skabe mere trafik og salg på f.eks. en hjemmeside.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist alle aldersgrupper og på meget forskellige områder. Derved har jeg opbygget en god portion forståelse for, at tilpasse min undervisning præcist til de kursister jeg står over for.