Skip to content
Kreativt kursis i collografi med akvarel

Collografi med akvarel

Oplev en ny og fortryllende verden af collografi med akvarel. Dette sommerkursus vil give dig mulighed for at udforske en trykteknik med mange spændende muligheder. Forestil dig at forvandle gamle akvarelbilleder til betagende collager, hvor struktur og tekstur lægger nye lag til udtrykket. Lad os sammen udforske den magiske fusion mellem collografi og akvarel!

Riv, klip og sammensæt dine akvareller på en ny, kreativ og unik måde for at opnå det ønskede motiv. Med trykpressen vil du se dine collager komme til live med en rigdom af tekstur og mønstre, der minder om smukke tekstiler. Lad dig overraske over, hvordan disse trykte værker frembringer en ny dimension i dine akvareller.

Du behøver ikke andet end din fantasi og nogle få materialer. Medbring dine gamle akvarelbilleder, akvarelfarver, pensler og akvarelpapir 300 g. Lad os sammen skabe kunst, der overrasker og begejstrer.

Kurset er skræddersyet til dig, der ønsker at genbruge og transformere dine gamle akvarelbilleder på en helt ny og spændende måde.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 12.08.2024 10:00-15:00 KBH K, Rosenborggade Etsuko Oide
2 Tirsdag 13.08.2024 10:00-15:00 KBH K, Rosenborggade Etsuko Oide
3 Onsdag 14.08.2024 10:00-15:00 KBH K, Rosenborggade Etsuko Oide
Underviser

Etsuko Oide

Uddannelse: Jeg er født og opvokset på øen Hokkaido, Japan, og har boet i Danmark siden 2006.  Efter en 2-årig kunstuddannelse i tegninger, maleri og tekstil på Sundsgården, Sverige, havde jeg min første solo kunstudstilling i Bostad i Sverige i 1980. Herefter blev jeg uddannet som grafiker og arbejdede med grafisk design, art direction og illustration inden for reklame.

Undervisningserfaring: Tidligere har jeg undervist for FOF Nordsjælland.

Andet: Min billedkunst fremtræder let og luftig, og stilen bærer præg af hendes indgående kendskab til den japanske kalligrafikunst. Når du deltager i mine kurser, får du en helt unik oplevelse, hvor legen med farver og fantasi er vigtigst. Det skal være sjovt at male sammen med mig.