Skip to content
Keramik og modellering hos FOF København

Keramik og modellering

På disse kurser gælder det formgivning, dekorering og glasering af stentøj og porcelæn. Du kan arbejde med brugsgenstande, krukker, kakler eller figurer efter eget ønske.

Hvad enten du er begynder eller erfaren, får du grundig, individuel vejledning, kombineret med fælles gennemgang af teknikker.

Værd at vide

Værktøj og drejeskiver er til rådighed, og alle materialer er inkluderet i prisen.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 30.01.2024 17:00-21:05 Telefonfabrikken Jesper Dalgaard
2 Tirsdag 06.02.2024 17:00-21:05 Telefonfabrikken Jesper Dalgaard
3 Tirsdag 20.02.2024 17:00-21:05 Telefonfabrikken Jesper Dalgaard
Se alle Se færre
Underviser

Jesper Dalgaard

Uddannelse: Det Fynske Kunstakademi 1993-1995 og Det Kongelige Danske Kunstakademi 1995-2001.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg er en erfaren billedkunstner uddannet fra Kunstakademiet i 2001. Jeg har gennem de sidste mere end 20 år arbejdet med alt fra små keramiske objekter til store installationer. Mit værksted er en form for laboratorium, hvor jeg konstant eksperimenterer med forskellige former. Jeg sætter en ære i at skabe kunst, der udfordrer konventionerne og udforsker nye udtryk. For at kunne arbejde kreativt, er det samtidig nødvendigt at tilegne sig de nødvendige tekniske færdigheder. Så hvis du gerne vil have styr på de grundlæggende keramiske teknikker samtidig med, at du udforsker keramikkens verden af uendelige muligheder og potentialer, kan du tilmelde dig et af mine kurser.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i billedkunst på folkeskole- og gymnasieniveau samt på forskellige videregående uddannelser og højskoler. Bl.a. på Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Danske Kunstakademi. Gennem de sidste 2 år har jeg haft et malerhold i Holte. Jeg har en bred vifte af færdigheder og erfaringer inden for keramik, maleri, tegning, skulptur og grafik.

Se evt. mere på jesperdalgaard.net eller instagram.com/jesperdalgaard.


Måske du også er interesseret i...

FOF København har hvert år over 200 foredrag, debatter, talks og koncerter i hele hovedstadsområdet. Emnerne varierer fra højaktuelle politiske debatter, kunstneriske øjenåbnere og naturvidenskabelige landvindinger til personlige historier. Foredragsholderne er altid engagerede og dygtige formidlere.

Hvis du er nysgerrig på vores udbud af kurser, workshops og holdtræning, så er der også rig mulighed for at finde noget, der passer dig. Hver år har vi tusindvis af muligheder at vælge mellem, hvor du kan dygtiggøre dig inden for lige det felt, du er interesseret i. Opdyrk en gammel hobby, lær en ny, kom i form eller find noget at gå til sammen med dem, du holder af. Vi udbyder f.eks. hold i musik, madlavning, motion, it, kommunikation, sprog og kreative kurser. Vores udbud er for alle aldre og livssituationer, så du nemt finder det, der passer dig – uanset om du leder efter hold under din barsel, i dit seniorliv eller noget helt tredje.

Gør som 45.000 andre: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få løbende besked om nye hold, konkurrencer og gratis artikler, opskrifter og undervisernes bedste tips og tricks.