Skip to content
Syning hos FOF København

Sy og design – to raske sydage

Her undervises i beklædnings- og modesyning, og vi tager udgangspunkt i færdige mønstre, som tilrettes dine personlige mål.

Hvordan foregår undervisningen?

Du får hjælp til at klippe stoffet rigtigt og bliver støttet hele vejen gennem syprocessen, herunder prøvninger og tilretninger.

Du lærer metoder til sytekniske detaljer, så det færdige resultat ser professionelt ud.

Værd at vide

Begynder eller øvet? Udgangspunktet er dine behov.

Du skal selv afholde udgifter til div. materialer. På nogle hold udsender underviser et materialebrev før holdstart. Se bemærkningerne under hvert enkelt hold.

Medbring

Der er symaskiner på stedet, men tag meget gerne din egen med, så du kan blive fortrolig med den.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 11.05.2024 10:00-15:00 KBH V, Humletorvet Anne Dorte Johanson
2 Søndag 12.05.2024 10:00-15:00 KBH V, Humletorvet Anne Dorte Johanson
Underviser

Anne Dorte Johanson

Uddannelse: Jeg er uddannet folkeskolelærer og tekstilformidler og videreuddanner mig til stadighed indenfor det tekstile felt.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg oversætter faglitteratur og laver håndarbejde til Hendes Verden. Jeg har syet for private og været en del af et butiksfællesskab hvor vi solgte egne kreationer.

Undervisning: Jeg har undervist i syning siden 2002 hos både FOF og på private syskoler. På mine kurser arbejder alle individuelt med egne ting baseret på lyst, interesse og fagligt udgangspunkt. Jeg vejleder og hjælper hele tiden, så slutresultatet bliver flot og kan bruges. 

Mine kursister siger om mig at; jeg er faglig dygtig, tålmodig, har humor, og kan redde enhver håndarbejdssituation.

Læs mere på annedortejohanson.dk