Skip to content
Tilskæring med underviser Sofie Olesen Løkken – sykurser hos FOF København

Tilskæring – begyndere og letøvede

Her kan du lære at opmåle kroppen og konstruere et personligt grundmønster – i første omgang til bluse, kjole og nederdel. Hvis du arbejder dig hurtigt frem, kan du evt. også nå at få lidt erfaring inden for tilskæring af overtøj, ærmer, kraver, hætter m.m. Har du mere interesse for herre- eller børnegarderobe, har du også mulighed for at fordybe dig i det.

Ud fra dit personlige grundmønster kan du lave et utal af designs, som passer til netop dig.

Værd at vide

Der vil være giner til rådighed, og du får udleveret en særlig lineal til de små mål, samt kursusmateriale på mail, som du evt. kan vælge at printe ud. Underviseren medbringer desuden bøger om ældre tilskæring, som man er velkommen til at fordybe sig i.

Der kræves ingen særlige forkundskaber, men det er en fordel med lidt erfaring med færdigkøbte mønstre.

Information

  • Dato 08.04.2024-13.05.2024
  • Adresse Byens Hus
    Hellerupvej 24
    2900 Hellerup
  • Lokale Tekstil, 3.sal
  • Bemærkninger Påregn en mindre udgift til mønsterpapir, alm. papir m.m., som afregnes med underviser. Medbring selv samlemappe inkl. 10 plastiklommer i A4-størrelse, linealer, målebånd, saks, knappenåle, stiftblyant, tynde tuscher i flere farver, papirspore og tape.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 08.04.2024 17:00-20:30 Byens Hus Sofie Løkken
2 Mandag 15.04.2024 17:00-20:30 Byens Hus Sofie Løkken
3 Mandag 22.04.2024 17:00-20:30 Byens Hus Sofie Løkken
Se alle Se færre
Underviser

Sofie Løkken

Uddannelse: Jeg har taget samtlige kurser på Københavns TilskærerAkademi og på D.T.T.A. i dametilskæring, herretilskæring, børnetilskæring, undertøjstilskæring, graduering af tilskæring samt kompendium i dragthistorie – blandt andet i tilskæring og studier af dragthistoriske kostumer. Herudover har jeg en bachelor i tekstilformidling, hvor jeg blandt meget andet har fået undervisning og ekspertise i abstrakt tilskæring. Eksempelvis Julian Roberts mere flydende tilskæring og japanerne Shingo Sato og Tomoto Nakamischis foldeteknik, som minder om origami.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har i årtier arbejdet for både teater, tv og film. Udover det har jeg haft selvstændig virksomhed i over 20 år, hvor jeg har påtaget mig opgaver – blandt andet for andre designere.

Undervisningserfaring: Jeg har i flere år undervist i syning på aftenskole.