Skip to content
Astanga yoga hos FOF København

Astanga yoga

Få sved på panden og det indre smil frem med den dynamiske yogaform astanga.

Astanga yoga giver dig ikke kun en stærk og let krop men også et fokuseret, roligt sind og en dyb følelse af vitalitet. Systemet er kendetegnet ved serier med en flydende sekvens af gradvist mere udfordrende stillinger, hvor bevægelserne knyttes sammen af et specifikt åndedræt.

Skridt for skridt lærer du de grundlæggende teknikker og stillinger i første serie.

Der afsluttes med afspænding.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 27.02.2024 18:00-19:30 FRB, Falkoner Fitness Miina Nathalia Daugbjerg Hansen
2 Tirsdag 05.03.2024 18:00-19:30 FRB, Falkoner Fitness Miina Nathalia Daugbjerg Hansen
3 Tirsdag 12.03.2024 18:00-19:30 FRB, Falkoner Fitness Miina Nathalia Daugbjerg Hansen
Se alle Se færre
Miina Daugbjerg Hansen underviser hos FOF København
Underviser

Miina Nathalia Daugbjerg Hansen

Uddannelse: Certificeret yoga- og pilateslærer og bachelor i indologi fra Københavns Universitet (indiske studier med fokus på filosofi og sanskrit). Gennem en længere årrække har Miina uddannet sig i flere af yogaens stilarter og genrer: Astanga, vinyasa, hatha, yin og kundalini yoga samt hormonyoga, meditation og tantra. Miinas yogauddannelser er fra flere velrenommerede skoler i bl.a. Myanmar, Thailand og Indien, hvor hun også i en årrække har arbejdet og undervist. Miina uddanner sig løbende, både med kurser og nye uddannelser, for altid at kunne levere en inspirerende undervisning til sine elever.

Andre faglige kvalifikationer: Miina har en baggrund som radiograf og arbejder med kroppens fysiske formåen og generelle funktionalitet for at sikre en hensigtsmæssig og sikker praksis. Dette er både på det fysiske plan og i koblingen mellem sind og nervesystem, som spiller en elementær rolle i yogaen. På denne måde kan man skabe eller reetablere forbindelsen mellem krop, sind og sjæl. Når alle elementer kobles, muliggør det en større kropsforståelse og sanselighed, der kan bidrage til et større velvære i rollen som menneske. Miina har også en cand.mag. i sundhedsstrategier samt kultur- og sprogmødestudier. Derudover er hun også certificeret kostvejleder.

Undervisningserfaring: Miina har undervist siden 2013 (på fuld tid siden 2014) og har i den tid videreudviklet flere koncepter – heriblandt stofskifteyoga. Miina underviser til dagligt i yoga og pilates som sin hovedbeskæftigelse.

Andet: Miinas timer er til dig, der ønsker at få et solidt fundament til din yogapraksis. Du får undervisning i kroppens funktionalitet og opnår viden om, hvordan du forebygger skader og kan opbygge din egen sikre yogapraksis. Timerne hos Miina er præget af seriøs undervisning, men altid med et blink i øjet og plads til at grine. Miina har igennem en årrække uddannet nye yogalærere i filosofi samt anatomi og fysiologi, og hun har i 2021 oprettet en ny uddannelse med fokus på skadesforebyggelse og dybdegående anatomisk og hormonel viden.