Skip to content
foto af tirsdagskoret

Voce libera kor

Vi synger fortrinsvis mindre, flerstemmige sange og repertoiret omfatter alle typer sang. Der lægges vægt på, at du udvikler en sund, uanstrengt stemme og får følelse for det musikalske. Vi arbejder ud fra de to tyske stemmedannelsesskoler Atemart og Stimmenthüllung.

Koret har to formål: At du lærer at synge, og at du finder din egen klang. Det kan være en både krævende og vanskelig proces, da stemmen er meget intimt forbundet med din personlighed og identitet.

Vi arbejder med at synge sammen i koret, mens hver enkel holder deres egen stemme. Du kommer til at opleve vokaler og konsonanter på en levende og meget vedkommende måde, hvor du ret hurtigt får fornemmelsen af, at du kan synge og producere noget, der er musikalsk. Vi arbejder med sang ud fra det princip, at det er enkelt at synge, og at alle kan lære det – alt efter indsats. De udfordringer, der måtte opstå, tager vi løbende hånd om.

Den metode, vi anvender i koret, består i at afklæde stemmen dens tillærte ”gevandter” og søge ind til dens egen klang og lære at acceptere den, før man går videre.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 30.01.2024 19:00-20:40 Aurehøj Gymnasium Margherita Canu-Graham
2 Tirsdag 06.02.2024 19:00-20:40 Aurehøj Gymnasium Margherita Canu-Graham
3 Tirsdag 20.02.2024 19:00-20:40 Aurehøj Gymnasium Margherita Canu-Graham
Se alle Se færre
Margherita Canu-Graham
Underviser

Margherita Canu-Graham

Uddannelse: Jeg er uddannet operasanger og har en kandidat i klassisk sang og musikteater fra musikkonservatoriet i Pavia, Italien.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg kan godt lide at bruge min ekspertise inden for det uddannelsesmæssige såvel som de performative domæner. I øjeblikket arbejder jeg som musikpædagog på en privat musikskole og som kirkesanger i Marmorkirken i København. Derudover er jeg freelance solist. Her kan du lytte til min nye CD om renæssancemusik på Spotify her

Undervisningserfaring: Jeg har erfaring fra både privatundervisning og skoler. I de sidste 4 år har jeg bl.a. arbejdet med »Anne Rosings metoden«. Jeg kan godt lide at bruge hendes tilgang om sangkroppen med mine elever. Vi vil primært arbejde med vejrtrækningen, som er det vigtigste værktøj til at synge korrekt, og derefter vil vi dykke ned i principperne for den italienske teknik, som er grundlaget for bel canto.