Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Lær at spille guitar hos FOF København

Akustisk og rytmisk guitar

Drømmer du om at akkompagnere dig selv og andre, eller at spille små solo-guitarstykker? Tag musikken i en helt ny retning med vores guitarundervisning. Guitaren er det eneste instrument med samme spændvidde som vokalen, hvilket kræver fokuseret arbejde for at udforske dens fulde potentiale.

Hvordan foregår undervisningen?

Vores undervisning tager dig fra grundlæggende teknikker til avancerede spillestile med fokus på personlig udvikling og musikalsk udfoldelse. Vi arbejder med becifring, rytmelære, fingerspil og sammenspil, og vores repertoire spænder fra rock, blues, jazz og pop til klassisk musik.

Guitarundervisningen går også i dybden med akkordopbygning, skalaer, tabulatur-og nodelæsning samt rytmik, så du kan arbejde struktureret og effektivt, når du f.eks. improviserer, komponerer og arrangerer – alene eller sammen med andre.

Medbring

Husk at medbringe dit eget instrument.

Værd at vide

Holdene er små med kun 2-3 deltagere, hvilket giver rig mulighed for personlig vejledning og udvikling.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 28.08.2024 20:00-20:45 FOF Musikskolen Nørreport Per Løkkegaard
2 Onsdag 04.09.2024 20:00-20:45 FOF Musikskolen Nørreport Per Løkkegaard
3 Onsdag 11.09.2024 20:00-20:45 FOF Musikskolen Nørreport Per Løkkegaard
Se alle Se færre
Per Løkkegaard underviser hos FOF København
Underviser

Per Løkkegaard

Uddannelse: Min faglige baggrund er Musikalsk Grundkursus (MGK) fra Nykøbing Falster Musikskole, samt The Institute of Contemporary Music Performance i London. Er bl.a. blevet undervist af Iain Scott, Doug Raney, Domonique Bureau, Niklas Knudsen og Søren Reiff. 

Andre faglige kvalifikationer: Til daglig er jeg medejer af lydstudiet BoxLabStudio, som har indspillet en masse forskellige sessions for bands, indspillet speaks, mix og remix samt lydproduktioner til teatre.

Undervisningserfaring:  Jeg har spillet guitar siden 11 års alderen, og min erfaring som guitarist og underviser spænder bredt. Professionel musiker siden 1995 og har undervist børn, unge og voksne i guitarspil, sammenspil, komposition og lydteknik på gymnasier, musikskoler og aftenskoler.

Andet: Jeg har gennem mit musikliv spillet meget jazz, men har også erfaring med genrer som hiphop, elektronisk, pop og rock. Det er blevet til flere plader og jeg har fx indspillet/spillet med Miloud Sabri (Asteroids Galaxy Tour), Simon Muschinsky, Luther Thomas (DizzAzzGanstaJazz), Løkkegaard/Bentzen, Yafobara, Armstrong, Boomclap Bachelors m.fl.