Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Hensyntagende motion hos FOF København

Senior Fitness – Sophie Amalie Gården – via sundhedscenter

Senior Fitness på Sophie Amalie Gården er for dig der bor på Sophie Amalie Gården eller i nærområdet, og som har brug for at gå på et specialhold. Måske har du behov for mere styrke i musklerne og en bedre balance for at få mere overskud til alle hverdagens gøremål, eller måske har du deltaget i et genoptræningsforløb i Frederiksberg Sundhedscenter og har brug for at fortsætte med opfølgende træning i Sophie Amalie Gårdens eget motionsrum.

Vi starter hver gang med grundig opvarmning og træner herefter i maskinerne. Træningen er varieret, og vi benytter også håndvægte, elastikker, bolde, balancepuder mv. og afslutter hver gang med strækøvelser.

Det er altid muligt at lave øvelserne siddende, når der er behov for det.

Underviserne er uddannede fysioterapeuter eller psykomotoriske terapeuter, og de vil derfor kunne vejlede dig til den rette træning ud fra dine behov. Der er tid til individuel vejledning og til at holde pauser og drikke vand undervejs.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 04.01.2024 10:00-11:30 Sophie Amalie Gården Anne-Marie Olsen
2 Torsdag 11.01.2024 10:00-11:30 Sophie Amalie Gården Anne-Marie Olsen
3 Torsdag 18.01.2024 10:00-11:30 Sophie Amalie Gården Anne-Marie Olsen
Se alle Se færre
Anne-Marie Olsen underviser hos FOF København
Underviser

Anne-Marie Olsen

Uddannelse: Psykomotorisk terapeut, DAP og Master i Naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Har løbende deltaget i efter- og videreuddannelse, bl.a. i rygtræning og træning for seniorer.

Andre faglige kvalifikationer: Forfatter/medforfatter til bøgerne: ”Motion i naturen”, ”Sov godt”, ”Venepumpe og stræk” og ”Et godt hvil”, trænings-cd’erne: ”Den velfungerende bækkenbund M/K” og ”Et godt hvil” og træningsvideoerne: ”En sund ryg” og ”Et sundt liv”

Undervisningserfaring: Har bred erfaring med formidling af fysisk og mental sundhed. Har igennem mange år undervist i emnerne motion og afspænding, træning af ryg og bækkenbund, motion på recept, udendørs træning, mental restitution og sundhedsfremme. Deltagerne har været i alle aldre og forskellig fysisk form. Har undervist i Senior Fitness siden 2007.

Andet: Den røde tråd i undervisningen er, at det skal være sjovt at træne, og at aktiviteter altid kan tilpasses den enkelte deltagers behov og formåen.