Skip to content
Lær fransk hos FOF København

Fransk – niveau A1+

Har du allerede en smule kendskab til fransk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i fransk for begyndere? Dette kursus er en god forberedelse til din ferie, hvor du ønsker at begå dig på simpelt fransk ved at udvide dit ordforråd gennem øvelser, der stimulerer den praktiske talefærdighed.

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus repeterer vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau. Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til fx at fortælle om dig selv og købe mad på et marked. Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik. Talefærdighed, ordforråd og forståelse udbygges med korte tekster og varierede øvelser, så du får lettere ved at udtrykke dig på fransk. Undervejs vil du også få et indblik i den franske kultur.

Hvem er målgruppen?

Fransk niveau A1+ er for dig, som kan forstå når folk taler langsomt og tydeligt. Du forstår enkle skriftlige sætninger som fx annoncer og opslag, og kan føre enkle samtaler i et langsomt tempo og i et begrænset omfang med et lille ordforråd. Du kan skrive meget korte tekster, fx et postkort, og du kan udfylde en formular med personlige oplysninger.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

  • Dato 20.02.2024-04.06.2024
  • Adresse KBH K, Nørregade
    Nørregade 7 C, 1.th.
    1165 København K
  • Lokale Lok.5
  • Bemærkninger Undervisningsmateriale: er du ny kursist bedes du anskaffe følgende bog, som vi benytter i undervisningen: Amical A1, Livre de l’élève, CLE International. Kan f.eks. købes i Den Franske Bogcafé i Fiolstræde 16, København.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 20.02.2024 16:30-18:10 KBH K, Nørregade Fabienne Borresen
2 Tirsdag 27.02.2024 16:30-18:10 KBH K, Nørregade Fabienne Borresen
3 Tirsdag 05.03.2024 16:30-18:10 KBH K, Nørregade Fabienne Borresen
Se alle Se færre
Fabienne Borresen – underviser hos FOF København
Underviser

Fabienne Borresen

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag. i fransk fra Københavns Universitet med tilvalg i fremmedssprogspædagogik samt cand.phil. i nordisk filologi fra Sorbonne Universitet i Paris.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg er franskmand og født og opvokset i Vestfrankrig. Jeg har boet i Danmark i mere end 30 år og har arbejdet som franskunderviser i forskellige regier og som freelance forfatter hos forlaget Alinea. Jeg har udarbejdet undervisningsmaterialer i fransk til grundskolen samt Easy Reader bøger.

Undervisningserfaring: Jeg har 20 års undervisningserfaring i folkeskole. Desuden holder jeg sprogkurser for fransklærere, og jeg har været ansat som timelærer ved Udenrigsministeriets Sprogcenter og på diverse sprogskoler i København.

Andet: Jeg elsker at formidle mit modersmål og kultur i de fransktalende lande. Jeg nyder at møde nye mennesker og undervise dem i et uforpligtende miljø, og jeg er selv meget glad for at lære sprog og bruge dem, når jeg rejser.