Skip to content
Lær italiensk hos FOF København

Italiensk – niveau A1

Har du allerede en smule kendskab til italiensk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i italiensk for begyndere? Dette kursus er en god forberedelse til din ferie eller forretningsrejse i Italien, hvor du ønsker at begå dig på simpelt italiensk.

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus repeterer vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau. Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til fx at fortælle om dig selv. Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik – særligt fokuserer vi på passato prossimo (førnutid). Du lærer også at beskrive dit hus, bestille mad på restaurant og reservere et hotelværelse. Undervejs vil du også få et indblik i den italienske kultur og italienernes hverdag.

Hvem er målgruppen?

Italiensk niveau A1 er for dig, som allerede kan forstå meget enkle ytringer, når folk taler langsomt og tydeligt. Du forstår enkle skriftlige sætninger som fx annoncer og opslag. Du kan også føre enkle samtaler i et langsomt tempo og i et begrænset omfang med et lille ordforråd. Du kan skrive meget korte tekster, fx et postkort, og du kan udfylde en formular med personlige oplysninger.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

  • Dato 06.03.2024-22.05.2024
  • Adresse Skolen på Nyelandsvej
    Nyelandsvej 23
    2000 Frederiksberg
  • Lokale Lok.32, bygn. A
  • Bemærkninger Undervisningsmateriale: Er du ny på holdet bedes du anskaffe følgende bog, som vi benytter i undervisningen: Passaparola 1 (det skal være 2. udgave). Bogen kan fx købes hos Forlaget Systime, Saxo.com og boghandleren Bog & idé.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 06.03.2024 19:00-20:40 Skolen på Nyelandsvej Viggo Bank Jensen
2 Onsdag 13.03.2024 19:00-20:40 Skolen på Nyelandsvej Viggo Bank Jensen
3 Onsdag 20.03.2024 19:00-20:40 Skolen på Nyelandsvej Viggo Bank Jensen
Se alle Se færre
Viggo Bank Jensen underviser hos FOF København.
Underviser

Viggo Bank Jensen

Uddannelse: Cand.mag. i italiensk, samfundsfag, filosofi og dansk. Desuden uddannet som ordblindelærer. 

Undervisningserfaring: Jeg har i mere end 15 år undervist i italiensk sprog for både begyndere og viderekomne på aftenskole, ungdomsskole, hf (vuc) og Københavns Universitet.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg lærte italiensk, da jeg var ung, og jeg taler ofte italiensk i hverdagen i min familie. Jeg har også forsket i italienske sprog- og samfundsforhold samt undervist i italiensk litteratur. 

Andet: Jeg lægger vægt på, at der er en let og tryg atmosfære i undervisningen, så deltagerne får lyst til at stille spørgsmål og til at kommunikere på italiensk; både i lektionerne og når de rejser i Italien. I undervisningen arbejder vi også med at opbygge en basal forståelse af sprogets opbygning, og bruger desuden sproget som anledning til at se på italienske samfundsforhold og italiensk kultur.