Skip to content
Lær koreansk hos FOF København

Koreansk – niveau A1

Har du allerede en smule kendskab til koreansk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i koreansk for begyndere? Dette kursus er en god forberedelse til din ferie eller forretningsrejse i Korea, hvor du ønsker at begå dig på simpelt Koreansk.

Hvordan foregår undervisningen?

Vi fokuserer på at tale, læse og skrive med det koreanske alfabet, men der bliver også tid til at høre om Koreas kultur, om sæder og skikke og om den koreanske hverdag. Kurserne er derfor også velegnede for erhvervsfolk. På dette kursus øver vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau.

Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til fx at fortælle om dig selv og købe mad på et marked. På kurset fokuserer vi på dialog og udvidet grammatik.

Hvem er målgruppen?

Koreansk niveau A1 er for dig, som allerede kan forstå meget enkle ytringer, når folk taler langsomt og tydeligt. For deltagere med begrænsede forudsætninger, som kan læse og skrive det koreanske alfabet og kender almindelige høflighedsfraser.

Kontakt underviseren for valg af niveau og vejledning. Kursusgebyret er lettere forhøjet, så vi kan starte hold med få deltagere. 

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her

Information

  • Dato 19.02.2024-10.06.2024
  • Adresse KBH K, Fiolstræde
    Fiolstræde 44
    1171 København K
  • Lokale Lok.5, 3.sal tv.
  • Bemærkninger Undervisningsmateriale: “Talk to Me in Korean lev.1 (textbook+workbook)” Bogen kan købes gennem Saxo.com, Amazon, eller TTMIKs oficielle webside: https://talktomeinkorean.com/product/lv1p/ leverancen kan her tage et par uger.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 19.02.2024 17:00-18:40 KBH K, Fiolstræde Bonhee Goo
2 Mandag 26.02.2024 17:00-18:40 KBH K, Fiolstræde Bonhee Goo
3 Mandag 04.03.2024 17:00-18:40 KBH K, Fiolstræde Bonhee Goo
Se alle Se færre
Bonhee Goo underviser i koreansk hos FOF København
Underviser

Bonhee Goo

Uddannelse: Jeg er uddannet i lingvistik fra Sankt Petersborgs Statsuniversitet. Under mine studier i Rusland fokuserede jeg især på fonetik og udførte forskning inden for det område. I Danmark fik jeg mulighed for at undervise i koreansk og gennemførte kurset i koreanskundervisning ved Digital Seoul Kultur Kunst Universitet.

Andre faglige kvalifikationer: At lære et helt nyt sprog som koreansk kan være udfordrende, men jeg håber, at flere mennesker vil nyde glæden ved at lære koreansk.

Undervisningserfaring: Jeg har været sprogunderviser i koreansk på Den Danske Koreanske Skole indtil 2022, og jeg underviser nu i koreansk på aftenskole.