Skip to content
Lær italiensk hos FOF København

Latin – masterclass

Vi har læst samtlige fem bøger i serien »Cambridge Latin Course« og har behandlet de væsentligste grammatiske emner. Vi skal derfor på latin masterclass kun læse originallitteratur fra den klassiske periode 100 f.Kr. til 100 e.Kr.

Vi vil læse uddrag af følgende forfattere:

  • Plautus (den romerske komedie)
  • Cæsar og Tacitus (med fokus på deres etnografiske beskrivelser)
  • Ovid og Horats (romersk guldalderpoesi)
  • Cicero (republikansk prosa)

Niveauet svarer til 3.g. og de første år på bacheloruddannelsen i latin.

Undervisningsmateriale:

Et kompendium som købes af underviseren ved kursusstart.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 07.02.2024 16:00-17:40 KBH K, Fiolstræde Mikkel Kølkær
2 Onsdag 21.02.2024 16:00-17:40 KBH K, Fiolstræde Mikkel Kølkær
3 Onsdag 28.02.2024 16:00-17:40 KBH K, Fiolstræde Mikkel Kølkær
Se alle Se færre
Underviser

Mikkel Kølkær

Uddannelse: Jeg er cand.mag. i latin og oldtidskundskab og stud.theol.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i latin på Rungsted Gymnasium, Christianhavns Gymnasium og Gammel Hellerup Gymnasium og underviser i fransk ved skole- og behandlingstilbuddet Basen.

Andet: At gå til latin er glimrende for alle, der ønsker at udfordre deres hjerner sprogligt – uanset alder eller uddannelse. Vi går ikke hurtigere frem, end at alle kan følge med. Mange stejler ved ordet "grammatik", men det behøver slet ikke at være kedeligt eller uforståeligt. Latinsk grammatik er ligesom et puslespil, hvor man bliver glad, når man ser, at brikkerne passer sammen, eller som en krydsogtværs der går op. Latin er grundlaget for de fleste sydeuropæiske sprog, og når man rejser i disse lande, kan man derfor ofte afkode enkelte ord og sætninger i gadebilledet. Der er også et væld af latinske inskriptioner i det offentlige rum, når først man får øjnene op for dem, og det giver altid en enorm tilfredsstillelse, når man ubesværet kan læse dem.