Skip to content
Lær græsk hos FOF København

Oldgræsk – begyndere

Oldgræsk har stadig en enorm indflydelse på os i dag igennem de værker, som blev skrevet for over 2.000 år siden. Vi har skønlitteratur i form af Homers Iliaden og Odysseen, vi har filosofi i form af Platons dialoger, og vi har drama i form af Euripides’ tragedier.

På kurset her har vi fokus på grammatik og genkendelige ord, så du med oldgræsk endnu lettere kan lære moderne europæiske sprog.

På kurset i oldgræsk vil vi blandt andet:

  • Lære det græske alfabet
  • Gennemgå basal grammatik
  • Sammenligne oldgræsk og dansk grammatik
  • Undersøge danske fremmedords oldgræske rødder
  • Læse og oversætte simple oldgræske tekster
  • Lære om grækernes dagligliv og kultur

Kurset henvender sig til alle nybegyndere. Det er kun en fordel fx at kunne nygræsk eller latin.

Kurset henvender sig også til fx medicinstuderende eller studerende på lægesekretæruddannelsen, som har behov for »lægelatin«, hvad angår ordforråd og udtale.

Vi tager udgangspunkt i øvelserne og teksterne i grundbogen »Prologos« for at få fodfæste i det græske sprog, men hvis der er interesse for at læse bestemte genrer og forfattere på holdet, så kigger vi også på muligheden for det.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

  • Dato 20.02.2024-11.06.2024
  • Adresse KBH K, Fiolstræde
    Fiolstræde 44
    1171 København K
  • Lokale Lok.6, 3.sal tv.
  • Bemærkninger "Undervisningsmaterialer. Deltagere bedes anskaffe: En græsk grammatik: "ΒΑΣΙΣ (Basis): Græsk grammatik for begyndere" af Christian Gorm Tortzen (den 4. reviderede udgave fra 2020). Den kan f.eks. købes her: https://www.saxo.com/dk/basis_chr-gorm-tortzen_haeftet_9788763546799."

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 20.02.2024 19:00-20:40 KBH K, Fiolstræde Jacob Hofmann Andersen
2 Tirsdag 27.02.2024 19:00-20:40 KBH K, Fiolstræde Jacob Hofmann Andersen
3 Tirsdag 05.03.2024 19:00-20:40 KBH K, Fiolstræde Jacob Hofmann Andersen
Se alle Se færre
Jacob Hofmann Andersen underviser hos FOF København
Underviser

Jacob Hofmann Andersen

Uddannelse: Jeg har en bachelor i oldgræsk og latin fra University of Edinburgh i Skotland og en kandidat i oldgræsk og latin fra University of Cambridge i England. Jeg har en stor kærlighed til græsk filosofi og har forsket i den græske filosof Platon.

Undervisningserfaring: Jeg har flere gange undervist i begyndergræsk på Københavns Universitet og underviser i øjeblikket i filosofihistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Andet: Jeg glæder mig rigtig meget til at dele min begejstring for og viden om oldgræsk med jer. Undervisningen er for alle uanset baggrund og alder, da vi starter helt fra bunden. Oldgræsk er et smukt og komplekst sprog, og det kræver tålmodighed at lære, men giver til gengæld mange gange igen. Du kan forvente, at sproget udfordrer dig, men at dette samtidig gør dig bedre til sprog generelt (også dansk!). Oldgræsk er ganske vist ikke et sprog, der tales længere, men det lever i den kolossale betydning, det har haft for vores kultur. Jeg glæder mig til at møde jer!