Skip to content
Rundvisninger med FOF København

Foregangskvinder på Assistens Kirkegård

Assistens Kirkegård er grundlagt for over 250 år siden, og mange af kirkegårdens gravmonumenter er sat for at ære kendte og mindre kendte mænd gennem tiden. Kvinderne er oftest benævnt opofrende hustruer og mødre, mens mændene er fremhævet med titler og æret for deres meriter. Vandreturen på Assistens Kirkegård fejrer kendte og mindre kendte kvinder, som hver især var foregangskvinder på deres felt. Kvindernes virke spænder vidt, og de har bl.a. gjort sig gældende inden for billedkunst, fagforeningsarbejde, fredssagen, pædagogik, medicin, politik, gastronomi, scenekunst og videnskab.

Vi kommer forbi Charlotte Klein, Thyra Manicus-Hansen, Anna Brosbøll, Helene Berg, Anna Wulff, Julie Laurberg, Johanne Feilberg, Mathilde Malling Hauschultz, Madam Mangor, Dagmar Hansen, Theodora From, Emilie Sannom og Astrid Friis og hører deres historier.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 05.06.2024 13:00-14:30 Assistens Kirkegård Anne Cornelius
Anne Cornelius holder historiske byvandringer hos FOF København
Foredragsholder

Anne Cornelius

Uddannelse: Historiker, cand.comm.

Andre faglige kvalifikationer: Anne har i mange år arbejdet som historisk researcher for udstillingsprojekter, dokumentarfilm og historiske udgivelser. Hun var i sin tid billedresearcher på billedmagasinet Fortdals Illustreret Tidende. Sideløbende er hun guide på kulturhistoriske byvandringer i København og omegn. Anne fortæller i sine foredrag om historiske perioder og interessante personer med vægt på dagligliv og levevilkår. Foredragene er tilrettelagt som levende billedfortællinger.

Undervisningserfaring: Anne har gået byvandringer siden 2008 og holdt foredrag hos FOF fra 2014.

Foto: Torkild Jensen