Skip to content
Keramik for hele familien hos FOF København

Keramik for familier (7-10 år) – 2 søndage

Fantasi og kreativitet er noget vi alle har i os, – nogle gange er det blot blevet gemt væk og måske helt glemt i hverdagens mange gøremål. 

Har I lyst til at slippe kreativiteten løs? Så tag forældre eller bedsteforældre med i hånden og kom på et hyggeligt kursus over to mødegange i FOF Københavns keramikværksted. I får en sjov og lærerig oplevelse sammen med andre familier. Vi skal forme og trykke i leret, og der er mulighed for at lave både figurer og små brugsgenstande. Vi skal bl.a. lære pølseteknik, pladeteknik og kvætsning – alt efter hvilket projekt, I kaster jer over.

Den første mødegang former vi, herefter brændes leret. På sidste mødegange glaserer vi kreationerne. De færdige værker kan efter glasurbrændingen afhentes efter aftale. På holdet deler vi glæden ved at skabe og være kreative og så har vi det sjovt.

Alle kan være med – uanset niveau. Vi skal både hygge og fordybe os undervejs og det vigtigste er, at I har lyst til at være kreative.

Værd at vide

Prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet. Prisen er inkl. materialer.

Medbring

I skal selv medbringe et forklæde. Husk også en madpakke og drikkevarer til frokosten.

Information

  • Dato 26.05.2024-02.06.2024
  • Adresse Aftenskolernes Hus, Kbh NV
    Tomsgårdsvej 35
    2400 København NV
  • Lokale Keramik
  • Bemærkninger Første mødegang er fra kl. 10-14 og anden mødegang kl. 10-13. Husk at påregne en dag hvor I skal hente den færdige keramik efter sidste brænding. Afhentning aftales med underviseren på kurset den sidste mødegang.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 26.05.2024 10:00-13:00 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Rikke Hostrup
2 Søndag 02.06.2024 10:00-13:00 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Rikke Hostrup
Rikke Hostrup underviser hos FOF København
Underviser

Rikke Hostrup

Uddannelse: Kunstakademiet i Firenze (L’Accademia delle Belle Arti di Firenze) og cand.it i digital design.

Andre faglige kvalifikationer: Udstillingserfaring fra ind- og udland. Medlem af Billedkunstnernes Forbund. Indehaver af pop-up galleriet PugMaxi, som udstiller progressiv keramisk orienteret installationskunst. Har haft elever med på Børnenes Vårsalong på Københavns Rådhus – en censureret kunstudstilling for børn.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 2012, bl.a. som underviser i børnehuset på Louisiana, Københavns Kommunes Ungdomsskole og i eget regi som indehaver af Poetisk Pause.