Skip to content
Broderi for begyndere med underviser Jette Braun hos FOF København

Broderi for begyndere og letøvede

Stikkesting, kontursting, tungesting, fladsting, franske knuder, nedlagt syning… Der er virkelig mange fantastiske broderisting! Og selvom du ikke tidligere har broderet, kan du hurtigt lære grundteknikkerne. 

Du får på kurset afprøvet mange forskellige broderisting. For at holde styr på de forskellige sting, starter du med at brodere prøver, så du altid kan huske stingene. Undervejs lærer du også om de forskellige materialer, der kan bruges til broderi og om hvordan materialevalg betyder noget for det færdige resultat. 

Når du er klar, begynder du at planlægge dit eget broderiprojekt og får selvfølgelig hjælp til at starte og komme i gang med det.

Er du allerede i gang med et projekt? Måske er du gået i stå med det? Tag det med, så kigger vi sammen på det og ser, hvad der skal gøres for at du kan komme videre.

Så drømmer du om at lave dit eget broderi og har måske allerede en masse gode idéer til, hvad du kunne tænke dig at lave? På dette kursus kan du brodere det, du har lyst til. Og fokus er på, at det skal være sjovt at være kreativ.

Lær at brodere på dette kursus.
Billede fra underviserens hold.

Information

  • Dato 02.04.2024-28.05.2024
  • Adresse KBH K, Nørregade
    Nørregade 7 C, 1.th.
    1165 København K
  • Lokale Lok.1
  • Bemærkninger Ingen undervisning 16/4. Medbring lidt almindelig hvid bomuldslærred, lidt broderigarn (gerne DMC), lille saks, broderinål med spids og eventuelt en lille (ca. 12.5 cm) broderiramme (nål, stof og ramme kan købes hos underviser). Til første mødegang kan du hos underviser bestille en startpakke med nål, 2 stk. stof (20x20 cm) samt lidt DMC-garn (pris 50 kr). Bestilles senest 7 dage før kursusstart. Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte underviser på mail bybraun@bybraun.dk eller mobil 2173 9657.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 02.04.2024 17:00-20:30 KBH K, Nørregade Jette Braun
2 Tirsdag 09.04.2024 17:00-20:30 KBH K, Nørregade Jette Braun
3 Tirsdag 23.04.2024 17:00-20:30 KBH K, Nørregade Jette Braun
Se alle Se færre
Underviser

Jette Braun

Uddannelse: Jeg er uddannet tekstilformidler fra Håndarbejdets Fremme med speciale i broderi og tekstiltryk samt cand.pæd. i materiel kultur fra Aarhus Universitet.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har altid interesseret mig for håndarbejdsteknikker og har derfor taget et af utal af faglige kurser i broderi, tekstiltryk, beklædningssyning, tunesisk hækling, vævning, strik m.m. Desuden har jeg afsluttet Foras faglige broderiuddannelse. Når jeg ikke underviser hos FOF, arbejder jeg i mit broderifirma, hvor jeg farver silkebroderigarn, designer broderikits og underviser.

Andet: Mit fokus ligger på den kreative proces, og det betyder meget for mig at formidle glæden ved at arbejde med et kreativt håndværk. Jeg arbejder primært med voksenundervisning.