Skip to content
Dansemotion hos FOF København

Zumba

Motion for alle – uanset alder og fysik. Du behøver ikke at være en god danser eller være i supergod form.

Zumba er danse-fitness, hvor du svinger hofterne til salsa, merengue, reggaeton og andre latinamerikanske danse.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 20.02.2024 19:30-20:30 Europaskolen Anna Holten Ørtenblad
2 Tirsdag 27.02.2024 19:30-20:30 Europaskolen Anna Holten Ørtenblad
3 Tirsdag 05.03.2024 19:30-20:30 Europaskolen Anna Holten Ørtenblad
Se alle Se færre
Underviser

Anna Holten Ørtenblad

Uddannelse: Jeg har taget instruktøruddannelsen Hit Fit Dance hos Marianne Eihilt og Mirja Kennedy. Jeg er også uddannet Zumba instruktør – herunder Zumba Basic 1 og Zumba Gold. Derudover har jeg taget gymnastikkurser via mit job som gymnastiktræner.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har hele mit liv været meget aktiv samt elsket at udforske, hvad kroppen kan og gør. Jeg startede med at danse som helt lille pige, men fandt også interessen for gymnastik. Gymnastik blev hurtigt min yndlingsbeskæftigelse, og jeg lagde alt i for at blive bedre. I 7. klasse startede jeg i en eliteidrætsklasse og dyrkede gymnastikken på eliteplan. Jeg fik desværre en skade i foden, som stoppede min gymnastikkarriere, hvilket førte mig tilbage til dansen. Udover zumba danser jeg også mange andre stilarter såsom latin, ballroom fitness, salsation, feminine dance m.m.

Undervisningserfaring: Jeg startede min undervisningskarriere i forbindelse med min tid som gymnast, hvor jeg underviste forskellige børnehold i alle aldre. Senere har jeg prøvet kræfter med instruktørrollen i Soulhouse, hvor jeg på egen hånd har undervist i et par danse på et hold med omkring 40 deltagere. Derudover har jeg kørt flere forskellige danseforløb rundt omkring – f.eks. Zumba Gold på plejehjem. Det vigtigste i mine dansetimer er, at vi har en fest, får sved på panden og tør give slip på kontrollen, når vi danser. Alle må være, som de er – lige meget baggrund, alder, køn og niveau. Vi skaber sammen et rum uden krav, præstation og bedømmelse. Mit største ønske er at kunne videregive den lykke, jeg selv oplever ved dans og bevægelse, til andre.