Skip to content
billede af mand der laver bænkpres

Et håndværkertilbud – for mænd

Strammer bukserne og er vejrtrækningen lidt tung? Er trapperne blevet en trist oplevelse? Gør noget ved udfordringerne!

Vi træner både på gulv og i maskiner, får pulsen op og sat godt gang i fedtforbrændingen. Alle er i samme båd, og ingen kigger skævt til dig. Træningen foregår i et lokale, hvor kun du og dit hold befinder sig. Underviseren er lige som dig en rigtig mand.

Der er mulighed for bad både før og efter undervisningen.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 31.01.2024 15:25-16:35 FRB, Falkoner Fitness John Ludvigsen
2 Onsdag 07.02.2024 15:25-16:35 FRB, Falkoner Fitness John Ludvigsen
3 Onsdag 21.02.2024 15:25-16:35 FRB, Falkoner Fitness John Ludvigsen
Se alle Se færre
Underviser

John Ludvigsen

Uddannelse: Jeg er uddannet i fitnessbranchen, Dansk Idrætsforbund og Dansk Svømmeforbund og er certificeret indenfor en bred vifte af motions- og bevægelsesaktiviteter. Herudover er jeg uddannet babysvømmelærer, motionsbokseinstruktør og fitnessinstruktør, samt pilates reformer hos Energii København.

Undervisningserfaring: Jeg har brugt det meste af mit liv på undervisning indenfor bevægelse og eliteidræt. Jeg underviser i stort set alt indenfor bevægelse herunder spinning, step, dans samt træning i varmtvandsbassin. Ydermere har jeg været landstræner for Dansk Svømmeunion, Dansk Triatlon Forbund og ikke mindst Dansk Handicap Idræts-Forbund, parallelt med at jeg har været cheftræner for Kvik Kastrup i 20 år og siden Ballerup Svømmeklub. I begge klubber havde jeg adskillige atleter til OL, VM og EM.

Jeg har de seneste år været træningskonsulent/underviser inden for senioridræt i kommunalt regi og lært en masse for den ældre målgruppe, som jeg nu glædeligt deler ud af på mine hold hos FOF København.

Andet: Min undervisning er karakteriseret ved, at jeg altid sætter den enkelte kursist i centrum – uanset motionsform. Herudover er jeg en underviser med humor og et smil på læben.