Skip to content
Oplev Yin Yoga hos FOF København

Yin yoga

Yin yoga er en rolig og meditativ yogaform, baseret på bl.a. den kinesiske meridianlære. Via lange dybe stræk stimuleres kroppens bindevæv, muskler, led, organer og energistrømme, og via mindfulness trænes nærværet, accepten og rummeligheden. 

Du vil opleve øget ro, koncentration, smidighed og velvære samt en forløsning af spændinger og blokeringer i krop og sind. Der vil indgå åndedrætsøvelser, liggende og siddende stillinger (3-7 min.) samt afspænding.

En yogaform for de fleste. Både for dig med fysiske udfordringer, og for dig med en travl og aktiv hverdag.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 25.01.2024 09:00-10:30 Yoga Amager Kimie Birk Andersen
2 Torsdag 01.02.2024 09:00-10:30 Yoga Amager Kimie Birk Andersen
3 Torsdag 08.02.2024 09:00-10:30 Yoga Amager Kimie Birk Andersen
Se alle Se færre
Underviser

Kimie Birk Andersen

Uddannelse: En måneds yogauddannelse under Yoga Alliance i 2017 i Mexicos ørken blev ret uventet kimen til en nyforelskelse i livet. Tilbage i København landede jeg i et usundt jobmiljø og et stresskollaps, som blev starten på en ny retning med en kropsterapeut-uddannelse i 2019 og senest en måneds fordybelse i 200 timers yin yoga therapi i Goa, Indien. Derudover er jeg certificeret NADA akupunktør hos Nada Danmark og har en KRON-certificering for yogalærer fra Tid til Ro, Kreta, Grækenland.

Uddannelseserfaring: Med ønsket om at give noget videre til andre har jeg siden 2018 undervist i virksomheder, fitnesscentre og yogastudier primært i hatha yoga og yin yoga.

Andet: Yin yoga har været vejen gennem mit eget stresskollaps, og det ligger mig meget på hjerte at understøtte andre i deres egen proces til et liv i mere balance. I yin yoga kan du forvente en kærlig pause med ro, nærvær og plads på indersiden, når vi sænker tempoet med længere passive stræk. Vi hydrerer det dybere bindevæv, styrker led, stimulerer blodcirkulation og kroppens energiflow. Enkelte mere dynamiske/yang stillinger, åndedrætsøvelser og meditation indgår i yogapraksissen. Yin yogaen fokuserer på at berolige og balancere nervesystemet og aktivere kroppens egne helende mekanismer, reducere stresshormoner og forløse dybere spændinger i kroppens væv.