Skip to content
Sangundervisning hos FOF København

Rytmisk sang og selvværd – daghold

Få modet til at synge!

De fleste mennesker oplever det som en stor mundfuld at stille sig op og synge alene foran andre. 

At turde fylde et rum med sin lyd giver livsglæde, større selvværd og reducerer stress. Vi arbejder med vejrtrækningen og støtten, god klang og den grounding, der skal til for at være nærværende i sit udtryk. 

Der er 2-3 deltagere pr. hold.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 05.02.2024 16:00-17:00 FOF Musikskolen Nørreport Gitte Naur
2 Mandag 12.02.2024 16:00-17:00 FOF Musikskolen Nørreport Gitte Naur
3 Mandag 19.02.2024 16:00-17:00 FOF Musikskolen Nørreport Gitte Naur
Se alle Se færre
Gitte Naur underviser hos FOF København
Underviser

Gitte Naur

Uddannelse: Jeg er uddannet psykoterapeut og sexolog. Som sangcoach tæller mit CV; musikforestillinger på bl.a. Det Kgl. Teater, Odense Teater og Ålborg Teater. Jeg har været tilknyttet en bred palet fra Store Peter, Langdal musicals som Den eneste ene, Olsenbanden og Den russiske juvel til adskillige mere ydmyge, men skønne forestillinger på Teamteatret og Limfjordsteatret.

Undervisningserfaring: Jeg 12 års undervisningserfaring med skuespillereleverne på Statens Teaterskole og på Skuespillerskolen v/Odense Teater samt på efteruddannelseskurser i sang for Dansk Skuespillerforbund. Derudover har jeg haft en stor mængde privatelever gennem årene.
Jeg har 30 års erfaring som sanger og skuespiller - bl.a. fra bands som News, Tøsedrengene, Rungsted/Kreutzfeldt og Venter På Far. Derudover har jeg været med i et utal af musikforestillinger og cabaretter.

Andet: Mit tekniske fundament som sangunderviser ligger først og fremmest i Cathrine Sadolins metode "CVT", som jeg stiftede bekendtskab med som elev af Cathrine allerede for 20 år siden. Jeg er på nuværende tidspunkt ved at opdatere min tekniske viden på hendes 3-årige uddannelse.
Når jeg underviser/coacher i sang, er mit ene fokuspunkt sangtekniske færdigheder som:
Hvordan kan du producere den lyd, du gerne vi have.
Hvordan skal du arbejde med din vejrtrækning.
Hvordan undgår du hæshed.
Mit andet fokuspunkt drejer sig om det sceniske nærvær - om jeg kan "mærke" den person, der synger. Om der er det berømte "hul igennem" der gør, at hårene rejser sig på armene, eller en frydefuld klump indfinder sig i halsen. For de fleste mennesker er det blufærdigt at synge alene - det kræver mod at "komme ud over rampen". Det har jeg med succes hjulpet mange sangere med i tidens løb.