Skip to content
Udeliv hos FOF København

Hundetræning – hvalpe 9-26 uger

På dette kursus vil vi udelukkende arbejde med positive træningsmetoder ud fra adfærdspsykologiske principper, herunder klassiske og operante metoder. Du vil få redskaber, så du kan lære at forstå din hunds adfærd bedre og redskaber til et godt samarbejde mellem din hund og dig. 

Hver gang vi mødes, vil vi arbejde med redskaber til indlæring af lydighed i hverdagen og træningen vil omfatte indkald, "nej", at gå pænt i snor og "sit", "dæk" og "stå". Derudover øver vi kontakt, almindelig omgængelighed, miljøtræning, lydtræning, kropskontrol samt tips og tricks. Du lærer teori om hunden, dens behov, adfærd og sprog, og der vil være mulighed for socialisering. Hver gang vil der også være tid til spørgsmål og egne ønsker.

Fordelen ved et hold kun for hvalpe er, at vi bedre kan passe på dem, og sammen med andre hvalpe kan de opbygge en masse gode oplevelser. Det er socialisering med andre hvalpe, så de med deres hvalpeadfærd rigtigt kan få lov at være hvalpe. Desuden møder vi andre, der lige nu har samme problematikker, som vi kan tale om, og som vi sammen kan løse.

Værd at vide

Vi træner på offentligt tilgængelige arealer, hvor der kan forekomme forstyrrelser fra forbipasserende, men det bruger vi som en del af oplæringen. Træningen foregår altid med hunden i snor.

Medbring

Første gang vi mødes, bedes du medbringe vaccinationsattest samt dokumentation for den lovpligtige ansvarsforsikring udvidet med ansvar vedr. deltagelse i hundetræning. Kræver din hund særlig hensyntagen, bedes du kontakte underviseren inden kursets start.

Information

  • Dato 05.05.2024-30.06.2024
  • Adresse Lersøparken nordøstlige hjørne
    Bispebjerg Bakke
    2400 København NV
  • Lokale ved Ebba Lunds Vej - 55.71245, 12.54370
  • Bemærkninger Mødested på hjørnet af Bispebjerg Bakke og Ebba Lunds Vej. GPS: 55.71245, 12.54370. Første gang vi mødes, bedes du medbringe vaccinationsattest samt dokumentation for den lovpligtige ansvarsforsikring udvidet med ansvar vedr. deltagelse i hundetræning. Kræver din hund særlig hensyntagen bedes du kontakte underviser inden kursets start.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 05.05.2024 09:00-10:00 Lersøparken nordøstlige hjørne Sarah Schustin
2 Søndag 12.05.2024 09:00-10:00 Lersøparken nordøstlige hjørne Sarah Schustin
3 Søndag 26.05.2024 09:00-10:00 Lersøparken nordøstlige hjørne Sarah Schustin
Se alle Se færre
Sarah Schustin
Underviser

Sarah Schustin

Uddannelse: Jeg er uddannet hundeadfærdsinstruktør i 2020 ved Center for Dyreterapi i Hirtshals.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har altid haft en passion for hunde og hundetræning og har fra barnsben trænet med mine egne hunde. I 2018 besluttede jeg for at følge min passion og blive klogere på hundes adfærd. Siden har jeg brugt tiden på at få endnu mere erfaring med hunde og deres ejere og med forskellige grene af hundetræning; alt fra adfærdskonklusioner, lydighedstræning, agility, rally lydighed og ringtræning, hundefitness og lydtræning. Jeg har også haft et samarbejde med beagle-klubben region Nordsjælland, da jeg selv havde racen. Her underviste jeg og var gæstetræner hos DcH i Jyderup. Mine hold henvender sig derfor til dig, som ønsker at blive klogere på din hund, så I kan styrke jeres samarbejde i hjemmet og på træningsbanen.

Undervisning: I min undervisning vil jeg give folk en bedre forståelse af deres hunde. Jeg har tidligere haft enetimer med hunde med problemadfærd, men jeg har også haft holdtræninger, hvor jeg underviste i bl.a. har indholdt lydtræning, agility, hundefitness og kontakttræning. Her har jeg undervist mange hundeejere med forskellige racer – alt fra gadehunde hentet fra Grækenland til schæfer, labrador og beagler.