Skip to content

Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele efterårets program er online 22. juni

Foredrag om Moria-lejren hos FOF København

Moria

Historien om verdens værste flygtningelejr

I september 2020 nedbrændte den berygtede Morialejr på Lesbos. 13.000 mennesker – heraf 5.000 børn – blev med ét hjemløse og stjal for en kort stund mediernes opmærksomhed. Men hvad er egentlig historien om lejren og dens indbyggere? Og hvad er dens politiske betydning for Europa og Danmark?

Igennem en årrække har dokumentarist Michael Graversen besøgt den berygtede flygtningelejr. I 2021 udgiver han fotobogen »Moria in Memoriam«, som med udgangspunkt i den nedbrændte lejr og dens poetiske skønhed og brutalitet fortæller historien om den største flygtningelejr i Europa og én af de værste i verden. 

Det er en lejr, som er blevet et symbol på et splittet EU, men det er også en lejr, der gemmer på unikke personlige historier. Historier om håb, tragedier og drømme, om flugt fra et liv med krig, fattigdom eller blot med ønsket om en bedre tilværelse.

Kom til et billedrigt foredrag, og få et unikt indblik i livet i verdens værste flygtningelejr. Med udgangspunkt i personlige historier fortæller Michael Graversen om lejrens udvikling, opgøret med lokalsamfundet, lejrens politiske betydning og den aktuelle situation på Lesbos – og ikke mindst om, hvad der er sket med hovedparten af de tusindvis af flygtninge, som blev hjemløse efter branden.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 06.12.2021 19:30-21:30 Frederiksberg Hovedbibliotek Michael Graversen
Foredragsholder

Michael Graversen