Skip to content
Styrke og konditionstræning for mave og krop i FOF Nordsjælland

Den stærke mave og koordinerede krop - for kvinder

Den stærke mave og koordinerede krop - for kvinder

Holdet er for alle kvinder, der vil opbygge grundlaget for en koordineret krop, en flad mave samt en rank kropsholdning. Der er fokus på balance, koordination, smidighed og styrketræning med egen kropsvægt og fx elastikker. 

En typisk undervisning foregår med simple bevægelsesmønstre i forskellige tempi. Et bevægelsesmønster består fx af stående øvelser sammen med øvelser, der kan give dine arme et atletisk udseende. Det vil sige, at vi træner både kondition på en skånsom måde og øver koordination af arme og ben. 
Der kræves ingen forudsætning andet end motivation, da vi starter med lette styrke- og konditionsøvelser og udvikler os sammen gradvist. Alle øvelser bliver forklaret og gennemgået.
Vil du have en atletisk krop, så er dette hold måske noget for dig. Her bliver der både sved på panden og latter, da det ikke altid let at koordinere arme og ben!