Musikkens sociale karakter

Af Isolde Hornung-Nissen
Foto af Jørgen Diswal

Hos FOF Aarhus er der gennem årene dukket mange forskellige kurser op, der tager afsæt i tidens tendenser. Trends, der er kommet og gået og som ikke har rodfæstet sig, mens andre aktiviteter nu er så forankret en del af FOF, at det er svært at se en aftenskole uden dem. En af disse er kor. Og ikke kun velkendte kor med mange år på bagen, men også kor for amatører og dem, der er overbeviste om, at de ikke kan synge. Men hvordan kan det være? Hvad er det ved fællessangen, der er så speciel, at nye kor opstår, og flere og flere melder sig til kor?

Netop dét kan jazzmusiker og hjerneforsker, Peter Vuust, gøre os klogere på. Han har i flere år forsket i bl.a. musikkens sociale betydning: ”Mange af de ting, vi oplever, er jo banale, og udtrykker man følelser mundtligt, bliver det banalt – men kobler man derimod tekst og musik, så bliver det større”. Han forklarer, hvordan tekst og melodi sammen kan formidle følelser, som ligger dybt i hjernen. Du kender måske selv til at blive rørt af et stykke musik – sorg, glæde, nostalgi – men det kan ofte være svært at forklare, hvorfor vi bliver påvirket.

Musikken som talerør

Underviser i kor, Jacob Mosgaard, udtaler i tråd med Peter Vuust: ”Fornemmelsen af at synge salmer sammen i kirken eller fra altanen, i stuen med Phillip Faber, at synge slagsange til en fodboldkamp eller at synge og tælle nytåret ind eller dét at marchere i takt i store folkemængder! Musikken besidder en kraft, som samler os om noget, der giver mening på den ene eller anden måde – men det er svært at sige, hvad der helt præcist sker. Det er en del af magien”.
Jacob er underviser på De glade amatørers kor, og efter hver gang mærker han, hvordan deltagerne forlader lokalet energiske og opløftede. Der opstår en særlig fælles stemning efter hver øvegang, for kor er jo i sin natur en fællesaktivitet, hvor alle bidrager til musikken; ’hvordan skal jeg synge, så vi lyder som en organisk enhed?’ Alle arbejder hen imod det samme mål, og derfor er man altså dybt afhængig af at lytte til de andre – hvilket også er derfor, at kor tit bruges som en teambuilding-øvelse, mener Jacob. Fællessang skaber samhørighed.

Fællessang 2020

I de senere år har flere og flere fået lyst til at blive del af et kor – ikke nødvendigvis med det musikalske i tankerne, men pga. det meningsfulde i fællesskabets sang. For i fællesskabet kan musikken formidle følelser til mange mennesker på én gang. Og denne følelse af at være forbundet, og ikke være alene, går direkte ned til, hvad det vil sige at være menneske, mener Peter Vuust: “I dag har vi vænnet os til, at musik er noget, der bare er der, men 100 år tilbage var det ikke tilgængeligt, og man skulle virkelig gøre noget for at høre musik – så der havde man kun fællessangen”. Dét har vi i mellemtiden glemt, men i 2020 er det vendt tilbage. Vi har haft et behov for at føle os som en del af en gruppe, et land, en kultur, og vi vil gerne styrke sammenholdet inden for gruppen. Musikken kan altså give os et tilhørsforhold, særligt i krisetider, men også vores mentale sundhed øges ved hjælp af musik. Peter Vuust har samtidigt forsket i, hvordan musik, som et biologisk fænomen, udløser reaktioner i hjernens belønningssystem. I den forbindelse er sang på recept blevet en del af sygdomsforløb flere steder i verden og er blevet brugt til bl.a. smertebehandling, genoptræning og søvnløshed. Også herhjemme er vi så småt begyndt at integrere musik i det sundhedsfaglige, bl.a. med afspilning af musik i ambulancer. Der er derfor ingen tvivl om, at musik ikke bare er lyd i øregangene.