Skip to content
Ole Retsbo (f. 1958) er historiker, journalist og tv-dokumentarist | FOF Aarhus

1000 års konspirationsteorier

1000 års konspirationsteorier

Fra tempelriddere og Illuminati til QAnon og Trump

Hvordan opstår konspirationer, hvem står bag dem – og hvorfor tror vi på dem?

I dette foredrag tager Ole Retsbo os med gennem historien, fra frimurere og Illuminati over mordet på Kennedy og 9/11 til dagens QAnon og Trump. Vi ser på, hvordan konspirationsteorier har spredt sig gennem århundreder, og hvorfor de stadig har stor gennemslagskraft i vores tid.

Ole Retsbo kortlægger de mest kendte konspirationer, fortæller om deres oprindelse og konsekvenser – og deler sine møder med nogle af nutidens mest markante konspirationsteoretikere.

Et fængende foredrag om magt, hemmelige alliancer og menneskers fascination af det skjulte – og hvorfor vi stadig falder for de samme historier, der har cirkuleret i over tusind år.

Om Ole Retsbo

Ole Retsbo (f. 1958) er historiker, journalist og tv-dokumentarist og har i mange år lavet historiske dokumentarprogrammer- og serier, især for DR 2 og DR K.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1