Nutidens skønhedsideal er at se ung ud hele livet, og der findes mange måder at forsøge at opnå dette på. Men skal vi virkelig kæmpe for at holde fast i et ungt udseende? Eller kan vi vende tilgangen om, så vi får nemmere ved at acceptere og omfavne de synlige aldersforandringer?
Ansigtsyogaen har vundet indpas de seneste 5 år og er et naturligt alternativ til invasive skønhedsbehandlinger. Det handler om at bevare energi og vitalitet fremfor det rynkefrie udseende.
Gennem sin undervisning af hundreder af mennesker siden 2020 har Linda Jakobsen samlet vidnesbyrd om, hvordan de har det med deres ansigt og selvfølelse, som de aldres. Mange bekymrer sig over aldringstegnene og følelsen af at miste værdi, i takt med at det ungdommelige udseende fortager sig.
I foredraget præsenteres betragtninger over ungdomsidealet og anti-age bevægelsen, og hvad det gør ved os. Hvorfor er dyrkelsen af den unge krop blevet så intens, at nogle skammer sig over rynker, cellulite og strækmærker? Er der modtendenser? Hvordan kan den enkelte navigere og vælge en tilgang til egen skønhed, hvor man kan blive ved at føle sig godt tilpas i egen krop gennem livet?
Ansigtsyogaen bygger på en holistisk forståelse af vores ansigt som en adgang til hele vores krop, følelser og selvværd. Ansigtet ses som en vigtig formidler af vores indre liv. Du vil i løbet af foredraget få en øget forståelse for, hvorfor dit ansigt ser ud, præcis som det gør, og hvordan du selv kan have en aktiv finger med i spillet.
Der vil i løbet af foredraget være små øvelser i ansigtsbevidsthed, og i foredragets anden del introduceres deltagerne for nogle styrkende og afspændende ansigtsyogaøvelser.
Forhåbentlig går du hjem med et nyt og (endnu mere) positivt syn på dit ansigt og dermed dig selv.
Linda er uddannet instruktør i pilates, pilates reformer og ansigtsyoga og som behandler med japansk lifting.
Hun er kandidat i statskundskab og arbejdede i 23 år som Djøffer, inden hun i 2024 satsede fuldt ud på at arbejde med kroppen, ansigtet, bevægelse og menneskers selvbillede og selvfølelse.
Linda Jakobsen er forfatter til 2 bøger:
Find vej: Download vejviser til Solsalen