I vesten betragter man japansk kalligrafi som en eksotisk kunstform, man kan pynte sit hjem med. Men for japanerne er det en kunstform, hvor det enkelte værk er et spejlbillede af kunstnerens tanker, sjæl og følelser.
På dette kursus starter vi helt fra bunden og fokuserer på de basale teknikker bag japansk kalligrafi, som f.eks. at holde penslen korrekt og udføre de enkelte penselstrøg i den traditionelt rigtige rækkefølge. Vi øver os i at skrive nogle få, enkle tegn i Hiragana, Katakana samt Kanji i klassisk kaisho (blokskrift).
Du får udleveret øvepapir (”vandpapir”) og pensel på kurset (inkluderet i prisen).
| Dato | Tid | Sted | Navn | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Lørdag 14.03.2026 | 10:00-15:00 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Manami Kunitomo Petersen |
Jeg har bacheloruddannelse fra Japan i det danske sprog og kultur. Derudover har jeg kandidatuddannelse i japanskundervisning, som jeg har brugt i syv års undervisning på universiteter, sprogskoler, STU og privatundervisning.
Mine studerende inkluderer småbørn til teenagere, unge med særlige behov, universitetsstuderende og voksne med forskellige professioner.
Som person er jeg munter, imødekommende og elsker at lære forskellige kulturer, sprog og nye mennesker at kende.
"Manami Kunitomo er en ekstremt god underviser, som er nede på jorden." - kursist