Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Forkæl dig selv med mindful yin yoga og giv din krop, dit sind og dit nervesystem en beroligende pause.
Yin yoga er en meditativ og rolig yogastil, hvor alle kan være med. Det handler om at hvile og slappe af i de forskellige liggende og siddende stræk, som vi holder i 3-6 minutter, mens vi lader tyngdekræften gøre arbejdet.
Her er ingen fokus på præstation og performance, men derimod på at være i og sanse det, der sker. Gennem de rolige bevægelser er yin yogaen med til at smidiggøre musklerne, gøre stive led bevægelige og berolige et rastløst sind. Vi har derfor især fokus på kroppens bindevæv, ledbånd, sener og led. I de blide og vedholdende stræk møder vi eventuelt ubehag med accept og åbenhed, og på den måde får vi løsnet op for blokeringer og fastlåst energi.
Vi kommer igennem hele kroppen, og sammen med elementer fra mindfulness giver vi hele vores system en velfortjent pause fra alt det aktive, vi laver i vores hverdag.
Vi afslutter med en dybdeafspænding, hvor du kan hvile, restituere og lade kroppen tage imod virkningerne i ro og fred.
Alle redskaber og yogamåtter findes i lokalet.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 01.09.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
2 | Mandag 08.09.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
3 | Mandag 15.09.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
4 | Mandag 22.09.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
5 | Mandag 29.09.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
6 | Mandag 06.10.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
7 | Mandag 20.10.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
8 | Mandag 27.10.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
9 | Mandag 03.11.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
10 | Mandag 10.11.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
11 | Mandag 17.11.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
12 | Mandag 24.11.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
13 | Mandag 01.12.2025 | 12:15-14:05 | H.H. Seedorffs Str. 7 | Munna Hoffmann-Jørgensen |
Se alle Se færre |
Jeg underviser i vinyasa, blid-hatha og yin yoga og afholder ligeledes med jævne mellemrum tema- og fusionsworkshops, hvor vi under trygge forhold kan tage på opdagelsesrejse i kroppens afkroge og kan opleve de klassiske, styrkende og nærende yogafigurer indefra.
Bærende for min undervisning er, at kroppen ikke skal presses ind i en yogafigur, men at vi i stedet gør ophold i stillingerne og mærker efter, hvad den enkelte stilling kan gøre for os. Uanset om det er dynamisk eller stille yoga der praktiseres, vægter jeg tid til at trække på figurens og bevægelsernes særlige kvaliteter til at nære, styrke og smidiggøre kroppens bindevæv, led og muskler, og til at skabe plads til en fri væskecirkulation, der er så vigtig for kroppens hydrering og oplevelsen af velvære.
Med baggrund i traditionel kinesisk medicin, min uddannelse som akupunktør og en funktionel og mindful tilgang til yoga trækker jeg på det bedste fra flere verdener i min undervisning.
Som underviser er jeg tilknyttet ved DGI-huset, FO, FOF og Livet er en højskole. Derudover er jeg partner i Café Gaya og stifter af foreningen Livet er en Højskole.
Jeg er 42 år, har en dejlig datter og bor Aarhus midtby. Jeg nyder at bruge min fritid i naturen omkring Aarhus.