Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Trænger dine hofter til at røre sig? Så kom forbi Danseteltet i Byparken, når Raksa Mavedanserforening inviterer til gratis smagsprøve på orientalsk mavedans i Festugen!
Mavedans er en sjov, hjertevarm og blid motionsform - en kulturdans med rødder i mange traditionelle mellemøstlige danse. På denne workshop får du mulighed for at prøve det selv med vores dygtige Aleksandra Zengin som underviser. Hun vil guide dig trin for trin igennem mavedansens vigtigste grundbevægelser, og alle kan være med!
Kom som du er og tag gerne en ven med, for det bliver et festfyrværkeri af shimmies, rysten og sitren, maverul, cirkler og ottetaller - alt sammen til lyden af inciterende arabisk musik.
Arrangementet er åbent og kræver ikke tilmelding.
Til efteråret starter Aleksandra Zengin tre forskellige mavedanshold - for begyndere, letøvede og øvede. Find holdene her.
Raksa er en mavedanserforening, der arrangerer fællestræninger for medlemmer, workshops for alle, dansetræf og opvisninger. Hvis du vil vide mere om foreningen, så skriv til raksa.mavedans@gmail.com. Du kan også følge med på Raksas facebookside.