Skip to content
Ditte Aarup og Tulle og Skralle, FOF Aarhus.

Tulle og Skralles musikværksted - (2,5-3 år)

Tulle og Skralles musikværksted - (2,5-3 år)

Med Ditte Aarup Johnsen fra Eventyrværkstedet

Tag dit barn eller barnebarn med til et lærerigt og livsbekræftende musikværksted, hvor læring er leg, og leg er læring!

Vi skal synge, hoppe, danse og fortælle historier med kroppen imens vi bruger rekvisitter i form af tørklæder, bolde, rasleæg og faldskærm og lader fantasien flyve frit. På dette musikforløb får vi stimuleret alle sanser, så udover musik vil vi opleve en eksplosion af farver, bevægelse og fantasi! Vi forvandler sang og dans til en spændende oplevelse, hvor børnene ikke bare lytter, men bliver en del af musikken og hele det fantasifulde univers.

Undervejs i forløbet vil børnene lære de to hånddukker Tulle og Skralle godt at kende, nå de bringer historier til live med deres charme og skøre påfund. Disse to skønne karakterer vil være dine barns bedste musikalske venner, og de vil opleve en verden af eventyr sammen.

Forudsætninger for deltagelse

Undervisningen er målrettet børn fra omkring 2,5 år til og med 3 år, men både yngre og ældre søskende er også velkomne til at være med. Alle kan deltage, også voksne, uanset om man har erfaring med sang og musik eller ej.

Praktisk information

Prisen er for 1 voksen inkl. 1 barn (+ evt. yngre eller ældre søskende der følger med). Skriv gerne under bemærkninger ved tilmelding, hvad dit barn hedder og hvor gammel han/hun er.
Hvis I har klapvogn eller barnevogn med, er det muligt at tage den med ind i bygningen og parkere den uden for lokalet. Der er et lille pauserum med puslebord ved siden af lokalet.