
På kurset får du en introduktion til klaveret og kommer hurtigt i gang med at spille nogle lette sange. Du får ekstra støtte og vejledning undervejs, så du får en god opstart med at spille klaver.
At lære klaveret at kende
At blive klogere på de forskellige tangenter/toner
At snuse lidt til nodelæsning/nodespil: hvilke noder er hvilke toner og hvor er de på klaveret
Og så skal vi selvfølgelig i gang med at spille nogle enkle dejlige sange på klaveret.
Dette kursus er målrettet dig, der er begynder på klaveret, dvs. enten helt ny eller måske har du spillet lidt tid, så du allerede kender lidt til akkorder, noder og kan et par sange. Undervisningen tilrettelægges individuelt efter den enkeltes niveau og ønsker til undervisningen.
Ved undervisningen er der et digitalklaver + høretelefoner til rådighed til hver deltager. Medbring evt. gerne egne høretelefoner, hvis du foretrækker at bruge nogle bestemte.
Maks. antal deltagere: 6.
Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Læs mere