Skip to content
Klaverundervisning | FOF Aarhus

Klaver - begyndere

Kom godt i gang med at spille klaver. Her får du en introduktion til klaveret og kommer hurtigt i gang med at spille nogle lette sange. Du får ekstra støtte og vejledning undervejs, så du får en god opstart med at spille klaver.

I undervisningen kommer vi til at beskæftige os med følgende

  • At lære klaveret at kende
  • At blive klogere på de forskellige tangenter/toner
  • At snuse lidt til nodelæsning/nodespil: hvilke noder er hvilke toner og hvor er de på klaveret
  • Og så skal vi selvfølgelig i gang med at spille nogle enkle dejlige sange på klaveret.

Forudsætning for deltagelse

Dette kursus er målrettet dig, der er begynder på klaveret, dvs. enten helt ny eller måske har du spillet lidt tid, så du allerede kender lidt til akkorder, noder og kan et par sange. Undervisningen tilrettelægges individuelt efter den enkeltes niveau og ønsker til undervisningen.

Praktisk information

Ved undervisningen er der et digitalklaver + høretelefoner til rådighed til hver deltager. Medbring evt. gerne egne høretelefoner, hvis du foretrækker at bruge nogle bestemte.

Maks. antal deltagere: 6.
Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 16.09.2025 17:00-18:50 Søren Frichs Vej 36 G Alexander Boje Brorsen
2 Tirsdag 23.09.2025 17:00-18:50 Søren Frichs Vej 36 G Alexander Boje Brorsen
3 Tirsdag 30.09.2025 17:00-18:50 Søren Frichs Vej 36 G Alexander Boje Brorsen
Se alle Se færre
Underviser

Alexander Boje Brorsen

Mit navn er Alexander Brorsen, jeg er 22 år gammel og oprindeligt fra området nord for Randers. I forbindelse med mit studievalg er jeg nu bosat i Risskov, hvor jeg studerer musikvidenskab på Aarhus Universitet.

Musik har været en central del af mit liv i mange år, og jeg spiller en bred vifte af instrumenter – herunder guitar, klaver, trommer, altsaxofon og flere andre. Jeg har 1,5 års erfaring som instrumentunderviser tilknyttet flere folkeskoler, hvor jeg har undervist i fire forskellige instrumenter. Udover at undervise i og studere musik, er jeg også praktiserende musiker, dog mest for hyggens skyld.

Gennem mit arbejde, min uddannelse og mine egne musikalske erfaringer har jeg opbygget en bastant pædagogisk værktøjskasse, et alsidigt repertoire og en bred faglig og akademisk viden inden for musik- og kulturfeltet. Disse kvalifikationer gør det muligt for mig at tilrettelægge og tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov og indlæringstempo.