Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.
Har du engang spillet blokfløjte som barn - eller som voksen? Måske har du stadig din gamle altfløjte fra seminarietiden liggende? Eller vil du måske bare gerne lære at spille et let, alsidigt og utrolig smukt klingende instrument i et hyggeligt samspil med andre?
Blokfløjter laves i mange størrelser, lige fra den lille sopranino til den store, dybe basfløjte. Orkesteret er åbent for alle typer af blokfløjter, for sætter du de forskellige størrelser sammen skaber det en virkelig flot lyd og samklang. Vi spiller et bredt repertoire lige fra renæssance- og barokmusik over lettere klassisk, jazz, viser og folkemusik fra hele verden til ny musik og rytmiske satser over kendte nutidige numre, musicals mm.
Holdet er for alle niveauer, uanset om du er begynder eller øvet på blokfløjte. Materialet sammensættes og tilpasses, så det matcher de enkelte deltageres niveau, således at alle kan følge med, men samtidig bliver udfordret og lærer noget nyt.
Der er maks. 12 deltagere på holdet. Du skal selv medbringe blokfløjte. Hvis du ikke har en blokfløjte og har brug for vejledning til, hvilken du skal købe, er det okay at møde op uden fløjte til 1. mødegang, og få vejledning af underviseren. Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 11.09.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
2 | Torsdag 18.09.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
3 | Torsdag 25.09.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
4 | Torsdag 02.10.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
5 | Torsdag 09.10.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
6 | Torsdag 23.10.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
7 | Torsdag 30.10.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
8 | Torsdag 06.11.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
9 | Torsdag 13.11.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
10 | Torsdag 20.11.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
11 | Torsdag 27.11.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
12 | Torsdag 04.12.2025 | 17:00-18:50 | Fjordsgade forenings- og fritidshus | Iben Barnwell |
Se alle Se færre |
Jeg er uddannet almen musikpædagog (AM) fra Nordjysk Musikkonservatorium og har undervist på musik- og aftenskoler, kurser, højskoler, på VIA, i et fængsel, i dagplejen/daginstitutioner samt i folkekirken og som årsvikar i folkeskolen.
Derudover har jeg gået på Vestervig Kirkemusikskole (BAO) i 2 år og er desuden kunstnerisk konsulent fra ArtLab 2014 i København.
Samtidig har jeg engageret mig i kunstpolitik og børnekultur og været en del af en lang række lokale projekter som kor, dans, musical, festival, koncerter, teater, Kreativ Skole for 3-årige, ”Dansekarusellen”, Sommerskole, Skolernes Sangdag, LifeBoats, VildmedVand, SkiveMødet, Solnedgangsmusik, SpilDansk, Alsang mm.
I 2020 modtog jeg Kulturelt Samråd Skives fyrtårnspris ”Årets Otto”.
I mine timer kommer man både til at synge, spille og bevæge sig, og jeg har altid en bred palet af sange, lege, danse, bevægelse, rytmelære og spil på instrumenter, som vi kan hygge os med i musiktimerne. Alle har et talent.
Igennem et langt og farverigt liv, har jeg forsøgt at se og opdage den enkeltes evner, kompetencer og ressourcer og ved at styrke musikalitet og kreativitet arbejdet på at skabe hele og reflekterede mennesker, fulde af indtryk og udtryk, indblik og udsyn.
Med kunstneriske oplevelser med litteratur, billedkunst, film, dans, teater mm. kan vi få en kulturel forståelse af den globale verden, vi alle er en del af.
Jeg glæder mig til at møde jer alle! :-)