Skip to content

Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.

Indgangsparti på moderne arkitektur, Paris, Frankrig. FOF Aarhus.

DALF: Alment fransk (C1)

– Behersk det franske sprogs nuancer og finesser

Har du et stærkt fundament i fransk, og ønsker du at lære at håndtere komplekse situationer på studiet og på arbejdspladsen, så henvender dette kursus sig til dig.

DALF C1-diplomet dokumenterer, at du taler fransk næsten som en indfødt (C1 er det næsthøjeste niveau på CEFR-skalaen), og diplomet er et must, hvis du fx drømmer om at studere på de franske eliteuddannelser ("grandes écoles") eller vil dokumentere overfor en arbejdsgiver, at du uden problemer vil kunne indgå i fransktalende omgivelser på et professionelt niveau.

Undervisningen foregår på fransk, og på kurset vil vi arbejde intensivt med at styrke dine franske sprogfærdigheder.

Du bliver bl.a. i stand til at:

  • udtrykke dig flydende og spontant uden at skulle lede efter udtrykkene
  •  anvende et bredt og nuanceret ordforråd og vælge passende formuleringer i forskellige situationer
  • bruge sproget fleksibelt og virkningsfuldt til sociale, uddannelsesmæssige og faglige formål
  • producere en klar, velstruktureret og detaljeret tekst om komplekse emner

Bemærk: der er undervisning hver anden uge.

Læs mere om DELF og DALF.

Forudsætninger for deltagelse

DALF C1 er et højniveaukursus. Forudsætningen er, at du som minimum har et B2-niveau på CEFR-skalaen. Du kan teste dit CEFR-niveau ved at tage vores gratis vejledende onlinetest i fransk.

Hvis dit testresultat viser minimum B2 på alle parametre, passer du fint ind på dette kursus. Vi anbefaler, at du tager testen, før du tilmelder dig. Har du efterfølgende brug for hjælp til at fortolke dit testresultat, er du velkommen til at kontakte en medarbejder i sprogafdelingen.

Undervisningsmaterialer

Vi bruger Édito C1, méthode de français, inkl. Cahier d’activités (Edition 2022-2024, ISBN: 2278106546). Bøgerne kan købes hos Geneviève Munck International Book Service, Klostergade 33, 1., 8000 Aarhus C.

Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i prisen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 27.10.2025 19:00-20:50 Fjordsgade forenings- og fritidshus Jannick Markussen
2 Mandag 10.11.2025 19:00-20:50 Fjordsgade forenings- og fritidshus Jannick Markussen
3 Mandag 24.11.2025 19:00-20:50 Fjordsgade forenings- og fritidshus Jannick Markussen
Se alle Se færre

Jannick Markussen

Jeg er halvt franskmand og halvt dansker og har boet i Danmark i snart 30 år.

Som uddannet translatør og meritlærer i fransk brænder jeg for at dele min passion for det franske sprog. I min undervisning skaber jeg et trygt og støttende miljø, hvor jeg møder hver kursist på dennes niveau og hjælper dem på vej mod deres mål..