
På kurset Møbelpolstring og andet arbejder vi med ompolstring og maling af medbragte møbler samt forskellige teknikker, fx lasering eller bejdsning. Fokus er dog primært på møbelpostring. Vi tager udgangspunkt i ét af dine gamle møbler eller andre genbrugsting, som du ønsker at give nyt liv. I fællesskab gennemgår vi muligheder og forventninger.
få mulighed for at genbruge nogle af dine ting, som er for gode til at smide væk.
få mulighed for at omforme ting, du har fundet på et loppemarked, som trænger til en kærlig hånd.
blive inspireret af andre kursister og af underviseren, som har stor erfaring inden for indretning, og som derfor vil kunne guide dig i forhold til farve- og materialevalg.
opdage nye muligheder og få nye færdigheder med dig videre.
Møbelpolstring og andet henvender sig til alle. Alder og køn er underordnet.
Det er en fordel, hvis du har flair for håndværk/håndarbejde og lidt kendskab til gør-det-selv, men det er ikke et krav.
Medbring selv dit eget emne (det kan være alt fra en fodskammel til en sofa), og har du dit eget værktøj, er du også meget velkommen til at medbringe dette. Ifør dig praktisk påklædning.
Vi gør opmærksom på, at materialeudgifter ikke er inkluderet i prisen.
“Jeg kiggede på min gamle lænestol og tænkte “Den kan jeg da selv fikse - med lidt hjælp” - og så tilmeldte jeg mig kurset.“
Læs mere