Skip to content

Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.

Gelli Printing - lær den kreative teknik på kursus i FOF Aarhus

Gelli Printing

Gelli Printing

Vil du prøve en trykketeknik, hvor alle værker bliver unikke – og hvor det eksperimenterende og legende er i centrum? Så er Gelli Printing noget for dig!

Hvad er Gelli Printing?

Gelli Printing er en særlig trykkeproces, hvor du gentagne gange påfører maling på en silikoneplade, tilføjer mønstre, teksturer, mv. og bagefter trykker motivet over på fx papir. Processen kaldes også monoprinting, fordi du kun kan lave ét tryk af hvert motiv. Hvert tryk bliver dermed helt unikt og kan bl.a. bruges til kort eller vægkunst. Du kan også bruge det i mixed media art på fx lærreder eller til collagekunst.

Det er en sjov proces, som kan give nogle både smukke og skøre tryk.

Som deltager på kurset lærer du:

  • Hvad Gelli Printing er, og hvordan processen fungerer
  • At bruge silikoneplader, valser, trykkepapir og malemedier
  • Hvilke andre materialer og udstyr, du kan bruge
  • Hvordan gennemsigtighed (opacity) i malingen kan påvirke det færdige resultat
  • Opbygning og komposition i tryk med flere lag
  • Forskellen på positiv og negativ print (main/ghost print)
  • Trykmetoder med bl.a. blade og magasinudklip

Forudsætning for deltagelse

På kurset bliver du introduceret til Gelli Printing fra bunden, så alle kan være med. Du behøver ingen kundskaber indenfor maling eller viden om farver og komposition.

Kurset er for alle fra 12 år og opefter, der har lyst til at lege med farver og tryk i lag.

Praktisk information

Alle materialer er inkluderet i prisen – du skal ikke medbringe noget.