Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.

Krukker med bælgfrugter, bønner, linser, kikærter, madkursus i FOF Aarhus

Bælgfrugter til alle måltider

Bælgfrugter til alle måltider

Kunne du tænke dig at lære at bruge bælgfrugter, fx bønner og linser, i alle dagens måltider? Så er dette kursus noget for dig!

Hop med i køkkenet og lær, hvordan bælgfrugter nemt kan bruges i både din morgenmad, frokost og aftensmad – ja, i alt fra mysli og pandekager til pålæg, varme retter og meget mere.

Der er mange fordele ved at spise bælgfrugter. Det er bl.a. også derfor, at bælgfrugter er blevet en del af de officielle kostråd. De er både:
• Billige
• Klimavenlige
• Mættende
• Spækket med protein og andre vigtige næringsstoffer.

I Danmark har vi ikke tradition for at bruge bælgfrugter i vores mad, men i løbet af de seneste år har mange opdaget bælgfrugtens mange egenskaber. De kan dog være ret kedelige og smagsneutrale i sig selv, og derfor kræver det også en viden om, hvordan de kan gøres smagfulde og spændende at bruge i køkkenet.

Alle kan være med, så snup et forklæde og lad dig inspirere til spændende madlavning med et lavere klimaaftryk.