Skip to content
Torben Mathews, ølentusiast og foredragsholder ved FOF Aarhus.

Ølsmagning: Hollandsk øl

Hvert år rejser øl-eksperten Torben Matthews ud og besøger spændende mikrobryggerier rundt om i verden. Til sine fascinerende ølsmagninger tager han dig med på en rejse, hvor han deler sjove anekdoter om de lande, han har besøgt og introducerer os for unikke øl, som du med garanti aldrig har smagt før. Denne sæson skal det handle om hollandsk øl!

Allerede i 1996 afholdte han sin første temasmagning om hollandsk øl. Dengang var der langt mellem de spændende bryggerier. Ti år senere vendte han tilbage og oplevede en markant udvikling. I dag er Holland blandt de mest interessante øl-nationer i Europa.

Kom med til en uforglemmelig aften, hvor du smager på Torbens seneste fund fra hans øl-rejse. Han lover en alsidig oplevelse fyldt med specielle smagsindtryk – måske endda et par stærke "bomber" i blandt, men med kvaliteten som fællesnævner. Hvem ved, måske ender vi med at tale hollandsk på vej hjem?

Torben Mathews ikke blot brillerer i spændende, anderledes og interessante smagninger, han er også en formidabel formidler, og du vil undervejs blive underholdt til den helt store guldmedalje. En fornøjelig og hyggelig aften, du ikke vil gå glip af!

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 15.05.2025 19:00-21:30 Solsalen Torben Mathews
Foredragsholder, ølspecialist og -entusiast, Torben Mathews.
Foredragsholder

Torben Mathews

Jeg er sproguddannet halvenglænder med hang til fodbold, sproghistorie og øl! 

Jeg er britisk statsborger, der stadig efter flere end 35 år i Danmark holder med England, når de møder Danmark i fodbold - og omvendt, når der er håndbold på menuen!

Jeg har bredt kendskab til øllets univers takket være utallige udmarvende studieture igennem mere end 20 år som forberedelse til mangfoldige forskellige temaforedrag, der desuden har udmøntet sig i to bøger om øl og mad samt en tv-serie med fokus på de nye danske mikrobryggerier.

Tyve år som indehaver af ”You’ll Never Walk Alone” i Kolding, et af landets allerbedste vandingshuller med et unikt udvalg af specialbryg af egen import.

"Vi er en gruppe på seks, der har som fast tradition at deltage i Torbens kurser - det er altid lærerigt og hyggeligt." - kursist