Skip to content
Kom til vinkursus med vinsmagning i FOF Aarhus

Vinkursus med vinsmagning – øvede

Vinkursus med vinsmagning – øvede

Er du klar til at tage din vinfascination til næste niveau? Velkommen til vores avancerede vinkursus, som er skabt til dig, der allerede har en solid viden om vin og nu ønsker at dykke ned i mere komplekse og nørdede aspekter af den fortryllende verden.

Over kursets fem mødegange zoomer vi ind på udvalgte druer, regioner og vintyper og besvarer bl.a. følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er mousserende vin så besværligt at producere, og hvilke forskellige stilarter findes der?
  • Hvordan sammensætter man vin til særligt krævende madretter og ingredienser?
  • Hvad kendetegner Tyskland som et vinland, og hvordan udtrykker de forskellige regioner sig?
  • Hvorfor laver man vin på en blanding af forskellige druer, og hvordan smager vinverdenens mest kendte blends?

Undervejs smager vi også på de spændende dråber.

Forudsætninger for deltagelse
For at deltage i Vinkursus med vinsmagning – øvede forventes det, at du har et solidt grundlag inden for vinverdenen. Måske har du allerede deltaget i andre vinkurser, fx vinkursus for letøvede, men det er ikke afgørende.

Det vigtigste er, at du deler passionen for vinsmagning og ønsker at udforske vinens finere nuancer.