Skip to content
Pilates med underviser Silke Jessen | FOF Aarhus

Pilates for begyndere

Pilates er dynamisk bevægelighedstræning med fokus på coreområdet – mave, ryg og bækkenbund.

Træningen tager udgangspunkt i pilates’ seks grundprincipper, som introduceres og gennemgås på holdet. Når du er stærk og stabil omkring kroppens center, får du bedre kontrol over hele kroppen og kan bevæge dig mere frit og dynamisk.

Hver mødegang begynder med fokus på grundprincipperne og blid opvarmning. Herefter arbejder vi os gennem klassiske pilatesøvelser på måtten i et roligt tempo og afslutter med udstræk og afspænding.

Som deltager på holdet vil du:

  • lære pilates’ grundprincipper: åndedræt, bækken, mave/bækkenbund, brystkasse, skuldre og nakke
  • arbejde roligt og fokuseret med øvelserne.
  • styrke din kropsholdning og øge din kropsbevidsthed.
  • forbedre styrke og smidighed gennem aktivering af flere muskelgrupper.
  • opnå ro og velvære gennem bevidst, dyb vejrtrækning.

Forudsætninger for deltagelse

Pilates for begyndere er skånsom og effektiv træning for alle, der gerne vil styrke mave- og rygmuskulatur. Det kræver ingen særlige forudsætninger og er også velegnet i forbindelse med genoptræning, da mange øvelser udføres liggende på måtten.

Praktisk information

Vi anbefaler, at du kommer i tøj som du kan bevæge dig frit i.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 03.09.2025 15:15-17:00 Fjordsgade forenings- og fritidshus Claudia Hoyda
2 Onsdag 10.09.2025 15:15-17:00 Fjordsgade forenings- og fritidshus Claudia Hoyda
3 Onsdag 17.09.2025 15:15-17:00 Fjordsgade forenings- og fritidshus Claudia Hoyda
Se alle Se færre
Billede af underviser Claudia S Hoyda, FOF Aarhus
Underviser

Claudia Hoyda

Jeg har undervist i yoga i knap otte år og i pilates i fem år.

Derudover underviser jeg også i styrketræning og i seniortræning.

I 2011 meldte jeg mig ind i Fitness World efter at have være på barsel et par gange og lavet knap så meget fysisk. Hurtig blev jeg glad for at gå på en masse hold og for at styrketræne på egen hånd. Jeg besluttede mig for at gøre det til en levevej og uddannede mig derfor til fitnessinstruktør og yogainstruktør i 2015.

Den glæde, energi og overskud det gav mig at bruge kroppen, ville jeg gerne formidle til andre. Sidenhen tog jeg også en pilates- og en strong uddannelse (styrketræning på hold).

Jeg uddanner mig løbende og færdiggjorde i foråret en yogauddannelse fra Ashtanga Yoga Shala. Jeg underviser i hatha og flow yoga, yoga for alle og hensyntagende hold.

Min undervisning er tilrettelagt så alle kan være med, alle aldersgrupper og niveauer. Derudover har jeg en baggrund som folkeskolelærer og skuespiller, og jeg har en overgang været tilknyttet den lokale gymnastikforening, hvor jeg har haft gymnastikhold for børn.