På denne time dyrker vi både flow og Hatha yoga.
Flow yoga er en dynamisk yogaform, hvor vi går fra stilling til stilling i en glidende overgang, Det er kendetegnet ved en del stående stillinger, som skaber den høje energi og varme i kroppen. Vi arbejder aktivt med Ujjayi-åndedrættet, som er et kraftigt brystkasseåndedræt. Vi starter sæsonen med at øve grundstillinger og kobler efterhånden stillingerne sammen i en serie. Stillingerne fokuserer på styrke, smidighed, balance og koordination.
I anden del af timen fokuserer vi på at blive i strækkene i lidt længere tid. Hatha yoga er kendetegnet ved et roligt tempo og vi får mulighed for at komme ned i tempo.
Timen slutter med en afspænding af hele kroppen.