Skip to content
Kursus | Sundhed i teori og praksis

Sundhed i teori og praksis

Sundhed i teori og praksis

Begiv dig ud på en spændende rejse mod en sundere og mere bevidst livsstil, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

På kurset udforsker vi nøgleaspekter af sundhed og dykker ned i teoretiske principper, som vi omsætter i praksis. Vi forener teorien i køkkenet, hvor vi laver lækre, sunde måltider, og i træningslokalet, hvor vi forvandler teorien til fysisk aktivitet. Gennem kombinationen af teori og praktiske aktiviteter får du en dybere forståelse af en sund livsstil og konkrete redskaber til at integrere det i din dagligdag. Sammen afdækker vi, hvad sundhed egentlig indebærer, diskuterer kost og livsstilens rolle og finder frem til, hvad der udgør sund ernæring.

Som deltager på holdet kan du se frem til at:

  • blive klogere på madmyter. Du får indsigt i fordomme om ernæring og viden om, hvad der er videnskabeligt baseret, og hvad der blot er myter.
  • blive bekendt med de officielle kostråd og deres betydning.
  • prøve teorien af i praksis i køkkenet, hvor vi fokuserer på sunde spisevaner og ernæring.
  • opnå en større forståelse for, hvordan fysisk aktivitet gavner din sundhed.
  • opnå en større forståelse for begrebet sundhed. Snakker vi fx om bælgfrugter, kommer det både til at handle om, hvorfor vi bør spise bælgfrugter, hvor mange og hvordan vi bør gøre. 
  • få inspiration og udføre praktiske øvelser i træningslokalet, som vil booste din fysiske sundhed.

Forudsætninger for deltagelse

Sundhed i teori og praksis henvender sig til dig, der ønsker at blive klogere på sundhed i et bredt perspektiv. Det er ikke et decideret vægttabsforløb - det er helt okay, hvis du har et ønske om vægttab, men det er ikke formålet med kurset. 

Praktisk information

Vær opmærksom på, at der vil forekomme merudgifter til madvarer.