Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 6/12 kan du se hele vores forårsprogram.

Folk på gratis rygestopkursus i FOF Århus og Folkesundhed Aarhus

Aarhus Kvitter - røg, snus og damp

Aarhus Kvitter - røg, snus og damp

Ønsker du at stoppe med at ryge, dampe, bruge snus eller lignende, så er Aarhus Kvitter noget for dig.

Du bliver en del af et større fællesskab, hvor du vil møde andre, der ligesom dig også ønsker at blive fri af afhængigheden fra cigaretter, e-cigaretter eller snus. Der er to dygtige rygestoprådgivere til stede, som vil guide dig gennem processen.

De første gange forberedes dit stop, og du vil blandt andet få en større forståelse af din afhængighed samt viden om nikotinerstatning, abstinenser og hvordan du bedst kan håndtere den trang, der opstår i forbindelse med et ryge- eller snusstop.

De sidste mødegange er der fokus på at fastholde stoppet både på kort og på lang sigt. Under hele forløbet er der mulighed for gode snakke, inspirerende faglige oplæg og erfaringsudveksling.

Det er gratis at deltage, og det er et tilbud til alle, der bor i Aarhus Kommune.

Rygestoprådgivningen foregår i et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og FOF Aarhus.