Skip to content
Unge mennesker på gratis rygestop kursus i FOF Århus og Folkesundhed Aarhus

Ryge- og snusstoprådgivning - Unge max 30 år

Ryge- og snusstoprådgivning - Unge max 30 år

Ønsker du at stoppe med at ryge, bruge e-cigaretter, snus eller lignende, er dette gratis forløb noget for dig.

På dette forløb mødes du med andre unge under 30 år, der ligesom dig også ønsker at blive røg- og snusfri.

En erfaren rygestoprådgiver vil guide dig gennem hele ryge- og snusstopprocessen. De første gange forberedes stoppet, og du vil blandt andet få en større forståelse af din afhængighed samt viden om nikotinerstatning, abstinenser og hvordan du bedst kan håndtere den trang, der opstår i forbindelse med et ryge- eller snusstop.

Der er en fælles stopdato mellem 2. og 3. mødegang, hvor det forventes, at man gør sit bedste for at stoppe. Rådgiveren sørger for, at alle er godt forberedte og klar til stopdagen.

De sidste mødegange er der fokus på at fastholde stoppet både på kort og på lang sigt. Under hele forløbet er der mulighed for gode snakke, inspirerende faglige oplæg og erfaringsudveksling.

Det er gratis at deltage, og det er et tilbud til alle unge under 30 år, der bor i Aarhus Kommune.

Rygestoprådgivningen foregår i et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og FOF.