Kunne du tænke dig at lære det smukke portugisiske sprog, som tales i mange områder af verdenen?
Kom med på vores sommerkursus i portugisisk, hvor vi tager hul på at lære et helt elementært ordforråd og øver os i udtalen. Du undervises i hverdagssprog, og vi vil især fokusere på de ord og vendinger, du kan få brug for på rejse.
Du kan bruge portugisisk mange steder, ikke bare i Portugal men også i fx Angola, Kap Verde, Guinea Bissau, Mozambique, det indiske Goa og i Brasilien.
Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.